← Jobs

Videopraktikant

Firma
Teach First Danmark
Type
Praktik
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
4. august 2016
Frist
8. august 2016
Lige nu søger vi en dygtig praktikant til at producere videoer, der kan understøtte Teach First Danmarks rekruttering af dygtige kandidater til vores toårige graduate program. Bliv en del Teach First Danmark – og vær med til at løse Danmarks største problem Teach First Danmark er en af landets hurtigst voksende non-profit organisationer. Vi arbejder for at give alle børn i Danmark en god uddannelse, uanset social baggrund. Det er desværre ikke tilfældet i dag – og social arv er en væsentlig grund. Lige nu søger vi en dygtig videopraktikant, som være med til at skabe synlighed for Teach First Danmark blandt kandidater, som har de personlige og faglige kompetencer til at undervise og inspirere de børn og unge i folkeskolen, der har mest brug for det. Om praktikpladsen Som videopraktikant vil du være med til at understøtte en levende formidling af Teach Danmarks toårige graduate program til kommende graduates, fonde, partnere og skoler. Det betyder masser af plads til dine ideer – og et tæt samarbejde med især vores kommunikationsansvarlige. Dine opgaver Redigere videointerviews og andre optagelser med vores graduates Lave en animationsfilm, der beskriver Teach First Danmarks vision Producere en video til branding af Teach First Danmark, der kan understøtte rekruttering Dine kvalifikationer Er i gang med en uddannelse inden for multimedier, film eller lignende Har erfaring med at bruge video til at fortælle historier Har blik for formater, som fungerer godt på sociale medier Behersker professionelle værktøjer til videoredigering Tænker kreativt, har sans for storytelling og blik for detaljen Kan arbejde selvstændigt og er god til at komme fra idé til produkt Taler og skriver flydende dansk Varighed og arbejdstid Vi ser gerne, at du kan være hos os i 4-8 uger med en ugentlig arbejdstid på minimum 20 timer – med stor gensidig fleksibilitet. Fuldtidspraktik er også muligt. Praktikopholdet kan søges af både studie- og virksomhedspraktikanter. Praktikpladsen er ulønnet. Ansøgningsfrist 8. august - kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 16. - 19. august. Tiltrædelse 22. august Arbejdssted Enghavevej 80C, København SV. Du vil sagtens kunne arbejde hjemmefra nogle dage, men da arbejdet også foregår i tæt sparring med dine kolleger skal du nok være indstillet på at kunne arbejde på kontoret de fleste dage. Det finder vi ud af.

Sådan søger du

Sådan søger du Send os en kort ansøgning på højst en 1/2 side, dit CV og eksempler egne videoproduktioner eller andet (evt. som links). Vedhæft alle dokumenter og bilag i PDF. Send din ansøgning via dette link: podio.com/webforms/15319186/1026805