← Jobs

Designpraktikant

Firma
By Nord Copenhagen
Type
Praktik
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
11. oktober 2016
Frist
21. oktober 2016
By Nord Copenhagen søger en talentfuld og visuel designpraktikant, som har en stor passion for interiør og boligindretning, samt forståelse og interesse for alle opgaverne i designprocessen. Hos By Nord Copenhagen skal du elske boliginteriør, da du kommer til at arbejde med produkterne igennem flere faser. Du vil til daglig have et tæt samarbejde med vores design- og sourcing manager og være en del af udviklingsarbejdet med design og visuel identitet omkring de nye kollektioner. Det er derfor vigtigt du har en naturlig interesse for alle opgaver forbundet med designprocessen samt har et skarpt øje for æstetikken i det vi laver. Det er vigtigt, at du er vant til at arbejde i Indesign, Illustrator og Photoshop samt Excel. Det er en fordel hvis du kan tegne i Reino eller et andet 3D program. Du skal arbejde struktureret med de stillede opgaver og det er et must at du formår at arbejde selvstændigt. Som person skal du have en positiv indstilling og et højt engagement, være imødekommende og samarbejdsvillig, og have ambitioner om at lære en masse samt bidrige med dine kompetencer. Praktikken forløber over 3-6 måneder og det forventes, at du kan deltage på fuldtid.

Sådan søger du

Send en ansøgning med CV og gerne en portfolio med egne projekter samt en kort tekst om dig selv. Vi lægger vægt på, at du kan leve dig ind i By Nord Copenhagens univers, og at du har en højt udviklet æstetisk sans. Forventet start: 1. November 2016 Ansøgningen sendes til connect@bynord.com

E-mail: connect@bynord.com