UX Designer
- Firma
- Plant
- Type
- Praktik
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 11. oktober 2016
- Frist
- 10. november 2016
Vi søger 1-2 UX-praktikanter fra november/december 2016 til vores Design- & UX-team.
Vi søger dygtige og ambitiøse UX-praktikanter, der brænder for at undersøge og designe sublime brugeroplevelser med digitale produkter, og som ønsker at få hands-on erfaring. Hos Plant har vi en stærk tradition for at udvikle talenter fra forskellige studieretninger – DMJX, ITU, CBS, KEA, Skolen For Visuel Kommunikation, mv.
Som UX-praktikant hos Plant er Sketch og Invision, samt dine tegne- og talegaver dine vigtigste redskaber i dagligdagen. Under forløbet kommer du til arbejde tæt sammen med vores hold af ambitiøse digitale designere og udviklere om at skabe mange slags digitale værktøjer og services– hovedsageligt i form af websites og apps. Din vigtigste rolle bliver at varetage slutbrugerens interesser igennem hele forløbet og argumentere grundigt for deres sag i tæt samarbejde med vores UX Design lead.
Den ideelle kandidat…
- Elsker design og brugervenlighed, samt samspillet mellem de to
- Er god til at udtrykke sine idéer både mundtligt, skriftligt og på skitseform
- Er detaljeorienteret og sætter en ære i grundighed
- Kan oversætte vores kunders behov til det konkrete løsningsforslag
- Har en grundlæggende teknisk forståelse (fx kendskab til WordPress, apps, HTML & CSS)
- Arbejder selvsikkert i et eller flere software-værktøjer til design (f.eks. Sketch eller Adobe CS pakken) og gerne prototyping (f.eks. InVision, Marvel, Axure eller Principle)
- Har potentialet til at blive en udadvendt, konstruktiv og kompetent sparringspartner for både kollegaer og kunder
- Har kendskab til – og gerne arbejdet med – iterative, brugerorienterede designprocesser og gerne Google Ventures’ Sprint
- Har kendskab til – og gerne arbejdet med – kvalitative undersøgelser, særligt usability tests (vi benytter Lookback)
Om os
Plant er et Digital Product Studio med kontor i København. Vi har udviklet digitale løsninger for bl.a. Microsoft, DR, Aller Media, Røde Kors, BESTSELLER og Læger Uden Grænser i de sidste 10 år, og vi har flere spændende projekter på vej. Vi tilbyder i øvrigt en god frokostordning og et stærkt socialt sammenhold.
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du meget velkommen til at kontakte os på internship@plant.dk eller telefon 3210 0035 (spørg efter Ronnie).
Sådan søger du
Den typiske praktikperiode i Plant er 3-6 måneder. Send en kort ansøgning inklusiv CV og portfolio til internship@plant.dk.
Vi tager løbende kandidater ind til samtale. Praktikperioden er lønnet.
Se i øvrigt opslaget her: http://plant.dk/karriere/praktikplads-ux-designer/
E-mail: internship@plant.dk
