← Jobs

Design studerende søges til at udvikle en ny bæredygtig produktlinje

Firma
Kofoeds Skole
Type
Studiejob
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
12. oktober 2016
Frist
25. oktober 2016
Vil du være med til at skabe Kofoeds Skoles nye socialøkonomiske produktlinje? Kofoeds Skole arbejder som social institution intensivt med produktudvikling, bæredygtighed og socialøkonomi. Den proces kan du blive en del af. Om dig Du er i gang med en kreativ uddannelse indenfor produktdesign. Du interesserer dig for strategisk produktudvikling og du får en stor grad af frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på de produkter, der fremover bliver en vigtig del af Kofoeds Skoles brand. Du er rummelig, inkluderende og udadvendt, og kan bruge disse kompetencer i dit arbejde. Jobbet Din opgave bliver at inspirere og undervise ansatte og brugere i produktudvikling og produktionsmetoder, samt udvikle en ny enkel og flot produktlinje. Ansatte og elever, der arbejder i værkstederne, skal inkluderes i processen, så der tages hensyn til både Kofoeds Skoles sårbare elever og de ansattes håndværksmæssige og pædagogiske kompetencer og ideer. Dine designs skal sættes i produktion på skolen, og produktionen skal tilrettelægges således, at skolens elever kan fremstille produkterne. De fysiske rammer bliver vores Redesign Center med faciliteter til nyproduktion og redesign indenfor bl.a. træ, tekstil og skind. Derudover har skolen også et møbeldepot, tøjdepot, medieværksted, mindre trykkeri, auto- og cykelværksted, som kan inddrages i arbejdet. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på gennemsnit 14 timer om ugen og er tidsbegrænset til projektperioden, der udløber den 31. marts 2019. Tiltrædelse den 1. november 2016 eller snarest derefter. Ansættelsen vil, som studerende ansat i Staten, ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Signe Ulrich på telefon 41733279 eller teamleder Claus Nielsen på telefon 41733112. Læs mere om Kofoeds Skole på www.kofoedsskole.dk. Ansøgning Din ansøgning med CV og indeholdende beskrivelser på nogle af dine produkter sendes via statens e-rekrutteringssystem – tryk på ”søg stillingen”. Vi regner med at holde ansættelsessamtaler fredag den 28. oktober 2016.

Sådan søger du