← Jobs

Lead designer, Digital Experience

Firma
Granyon.com
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
24. november 2016
Frist
1. januar 2017
Sej kaptajn søges til Stevens, Max’s, Christophes, Jens’, Mikkels, Victorias, Valentinas og Jespers hold. Vi designer gode oplevelser, og det samme er det at være på arbejde eller være kunde i Granyon. Så vi kan kun bruge holdspillere. Nogen der inspirerer, lytter, bare er der, gør folk glade og tager initiativ. **Om dig! Du har nok fået din gestaltlovsgrundpakke på en af de store skoler (DJMX, Designskolen, Højer, eller en udenfor kongeriget). Født digital, eller har indstuderet det de sidste mange år. Et kreativt fyrtårn der brænder igennem. Ivrig og lærenem. Har det fint med lidt systematik men mest bare sprudlende kreativ. Du har styr på det meste af softwaren inklusive et prototyping værktøj eller to (her i huset er vi i et længerevarende forhold med Webflow <3). Du er nok senior eller lead i dag, klar på ansvar og køre forrest i teamet. Du er primært designer, men kan tænke UX, IA og interaktion ind i dine løsninger. Du hænger gerne ud og snakker i timevis, om dit fag, om opgaver, om de andre bureauers løsninger, om koncerter, skituren, solferien, cykelturen, tøj, ungerne, kæresten, musikken... Du er en type der hviler i dig selv, tager det roligt og ved hvad du kan. Din erfaring skinner igennem, og du er klar på nye koncepter og har et udviklet øje for detaljer. **Vi lægger vægt på Din person: at vi begge føler vi vil være et godt match og derfor kunne tilbringe en masse tid sammen. Både du og vi skal føle at det bare passer perfekt ind, så du kan slappe af, være dig selv og føle dig hjemme. Fortæl lidt om hvem du er… hvad du brænder for. Og naturligvis har du en stærk faglig baggrund: kan føre dig frem med en solid portfolio og nogle gode fortællinger om projekter og kunderejser, hvor du har gjort en forskel. **Vi tilbyder En stilling du selv er med til at definere, og redefinere igen og igen. Hvad får dig til at trives? Hvilken retning vil du udvikle dig i? Hvordan vil du arbejde. Vi er med på nye måder at gøre ting på, for det er også sådan vi kører bureauet. Det vigtigste for os, er at glade kolleger, der stortrives og er lige der, hvor de gerne vil være. Din løn vil matche dine kvalifikationer og forhandles årligt. Vi har ikke årlig MUS men faste månedlige snakke om stort og småt, så vi ved du hele tiden er tip top! Vi tilbyder 6 ugers ferie, omsorgsdage, fuldt fleksibel arbejdsplads, årlige inspirationsture, gode udviklingsmuligheder og skønne kolleger på et uformelt kontor på Frederiksberg lige ved søerne. **Om os Granyon er et strategisk funderet designbureau med fokus ud over grænserne. På kontoret er vi pt. folk fra Italien, Irland, Tyskland, Frankrig og DK. Vi arbejder med strategi, service design, interaktionsdesign og reel innovation og forretningsudvikling gennem prototyping til moderne virksomheder. Vores kunder skal møde et dygtigt og nysgerrigt team fuld af passion. I den gode relation opstår magien, så er den ikke i top siger vi hellere nej tak.

Sådan søger du

Hvis du er klar til at få en @granyon.com adresse så send os en mail til os på hello@granyon.com og fortæl os hvorfor du og Granyon da bare er det perfekte match. Store og små spørgsmål? Tag fat i Creative Director Jesper Fagerlund på: jf@granyon.com eller 53 62 65 60. Eller smid ham en DM på Twitter: @fagerlund.

E-mail: hello@granyon.com