SoMe, kommunikation, PR, Grafisk
- Firma
- Andcopenhagen.dk
- Type
- Praktik
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 10. december 2016
- Frist
- 9. januar 2017
Vi har god vind i sejlene med vores nye webshop Adcopenhagen.dk, og vi søger derfor en dedikeret praktikant, som vil være med til at realisere vores væksteventyr, gøre vores kunder endnu gladere og vores univers endnu federe.
Om os
Webshoppen Andcopenhagen.dk gik i luften i august måned 2016 – og siden da er det gået rigtig stærkt. Vi sælger primært modetilbehør til stilbevidste kvinder mellem 18-35 år, og gør alt for at yde den bedste service til vores kunder samt levere lækre produkter til gode priser. Vi er æstetikere og går højt op i købsoplevelsen fra første klik til modtaget pakke og vi sætter en ære i at skabe et lækkert univers omkring vores produkter, på alle platforme.
Om jobbet
- Være med til at forme vores social media strategi og varetage denne på primært Instagram og Facebook
- Udarbejdelse af materiale til vores sociale medier samt webshoppen – i form af billeder.
- Være aktiv deltager i kreative brainstorms, strategi- og planlægningsmøder
- Pleje samarbejder med Instagrammers, bloggere og kendisser
- Deltagelse på photoshoots
- Håndtere vores kundeservice-mail
- Diverse ad hoc opgaver
Du vil komme til at sidde midt inde i byen, på en af Københavns lækreste adresser, på vores nye kontor sammen med founder, Julie Vibe Eilersen og kreativ chef, Julie Randazzo.
Praktikken er på 37 timer/ugen i minimum 4-5 måneder – og meget gerne længere. Stillingen er ulønnet.
Arbejdstiderne ligger man-fre mellem 9-17, og kan arrangeres efter dine behov ift. studie, fritidsaktiviteter osv.
Din person
- Positiv, udadvendt og med godt humør
- Arbejdsom, lærenem og struktureret
- Detaljeorienteret og går højt op i kvaliteten af de opgaver du udfører
- Initiativrig og fuld af gode idéer
- Har det godt med at arbejde selvstændigt og kan komme med uopfordrede inputs
- Er en teamplayer som kan tage fat, og gerne tager til Odense med resten af holdet på vores lager for en dag.
- Kan overholde deadlines
Dine kvalifikationer
- Erfaring inden for professionel færden på SoMe-kanalerne Instagram og Facebook.
- Muligvis i gang med en uddannelse inden for kommunikation, marketing eller digitale medier
- Behersker både dansk og engelsk – såvel skriftligt som mundtligt.
- Serviceminded og god til kundepleje.
- Stærk æstetisk sans
- Foto-kundskaber og kendskab til Adobe-pakken samt Mailchimp og Shopify er et kæmpe plus!
Sådan søger du
Lyder dette som noget for dig? Så send os din ansøgning, samt CV med billede til job@andcopenhagen.com
Kan du linke til/vedhæfte tidligere arbejde (som fx. Instagram-profiler du har styret, billeder du har taget, grafikker du har lavet el. andet), bedes du gøre dette.
OBS! Husk at oplyse hvornår du kan starte og hvor længe du kan være hos os. Vi vil holde samtaler løbende og opstart vil være hurtigst muligt fra 1. januar 2017.
Vi glæder os til at høre fra dig!
E-mail: job@andcopenhagen.com
