← Jobs

Grafisk Tekniker / Skiltetekniker

Firma
MediaMouse
Type
Fuldtid
Sted
Nordsjælland
Oprettet
12. december 2016
Frist
11. januar 2017
Har du erfaring inden for områder så som digitaltryk, storformat-print, folieskæring, færdiggørelse og montering, så er du måske vores nye kollega inden for grafisk produktion. Vi søger en ny medarbejder med dyb og bred erfaringen inden for grafisk produktion i form bl.a. folieskæring, storformat-print, digitaltryk samt fysisk montering og opsætning af de færdigproducerede elementer. Det er ikke nødvendigt at du kan det hele, men du skal som minimum kunne dække et af ovenstående områder og hurtigt kunne tilegne dig ny viden. Det vil være en fordel hvis du har en uddannelse inden for området, så som Grafisk Tekniker eller Skiltetekniker. Stillingen er en fuldtidsstilling med normal arbejdstid fra 8:30 til 16:30. Du skal være indforstået med at der kan være perioder med overarbejde eller forskudte arbejdstider. Du skal være en stabil, fleksibel, lærenem og ansvarsfuld person, som er kvalitetsbevidst og lægger faglig stolthed i det arbejde du og virksomheden udfører. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og kunne være koblet på mange opgaver samtidigt uden at miste overblikket i en hektisk dagligdag. B kørekort er et must. Dagligdagen vil bestå af meget varierende arbejdsopgaver, der kan spænde fra ren efterbehandling (laminering, renskæring, pakning) over betjening af maskiner i forbindelse med tryk, storformat-print, folieskæring og CNC-fræsning, til opsætning og montering på biler, ruder, vægge, messestande og meget andet ude hos vores kunder. Vi tilbyder at du bliver en del af et lille ultra kreativt team i en berygtet underground virksomhed, hvor vi har det sjovt og giver den gas hver eneste dag kombineret med en uformel omgangstone både internt og med kunderne. Med rødder i iværksætter-miljøet er der ikke langt fra tanke til handling, og du vil derved også have mulighed for selv at være medvirkende til at præge hvilke retninger virksomheden bevæger sig i og skabe nye forretningsområder. Vi afsøger konstant nye muligheder inden for teknikker og materialer og har hele tiden fingeren på pulsen af hvad der rører sig af nye trends inden for branchen.

Sådan søger du

Ansøgning eller spørgsmål omkring stilingen kan sendes til Jesper Norbøll på emailadressen job@mediamouse.dk eller som fysisk brev til MediaMouse ApS Att: Jesper Norbøll Hejrevang 11 B 3450 Allerød Mrk. JOBANSØGNING Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi afholder løbende jobsamtaler, indtil den rigtige person er fundet. Så hvis du mener du har kvalifikationerne, så skynd dig at sende en ansøgning afsted til os. Vi er ligeglade med din alder, om du er lys eller mørk, mand eller kvinde – det vigtigste for os er, at du som person går godt i spænd med os andre, er fyldt med energi , erfaren og brænder for det grafiske område.

E-mail: job@mediamouse.dk