← Jobs

Grafisk designer med flair for kommunikation

Firma
Dansk Energi Management & Esbensen A/S
Type
Fuldtid
Sted
Østjylland
Oprettet
18. december 2016
Frist
9. januar 2017
Er du en kreativ og engageret grafiker, og brænder du for at udarbejde grafiske materialer? Så er du måske vores nye kollega.   Dansk Energi Management & Esbensen arbejder med energirelaterede serviceydelser som konsulenter i Danmark og internationalt. Vi har en passion for at arbejde med energi, og vores grundtanke er at alle vores tiltag skal baseres på bæredygtighed. For at udvikle og befæste vores markedsposition søger vi en grafiker med kommunikationsstrategisk snilde og skriftlige talenter samt medieforståelse, der dels kan udvikle vores medieeksponering og dels kan bidrage med illustrationer og tekstinput i forbindelse med opsætning af tilbud, præsentationer og rapporteringer. Vores serviceydelser er komplekse og spænder fra ydelser, hvor slutproduktet på den ene side kan være særdeles håndgribeligt i form af nyskabende bæredygtigt nybyggeri, udviklet i samarbejde med arkitekter og bygherrer, og på den anden side kan være analyserapporter og studier over monitorering af energipolitikker. I dette kompleks skal du som grafisk designer være med til at udvikle vores brand i såvel udførelsesfasen af vores opgaver som i markedsføringsfasen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en række fagligt dygtige kollegaer med mange idéer, men som savner den kapacitet du er, og hvor I sammen skaber det perfekte materiale til vores digitale platforme og trykte materiale. Vi har stor fokus på mulighederne indenfor digital kommunikation, så de digitale opgaver vil over tid udgøre en stor andel af den samlede opgavemængde, samtidig med at du kommer til at udvikle markedsføringsmaterialer, opsætninger og illustrationer – grafisk såvel som fotomæssigt og audiovisuelt – til tilbudsmateriale og rapporteringer.   Om dig: Du er kreativ og har et stærkt grafisk gen, hvor dine grafiske virkemidler er nøje afstemt efter målgruppen og produktet Du er en stærk tekniker for hvem intet filformat og ingen platform er fremmed Du har indgående viden om nyeste tendenser og trends online Du arbejder systematisk – også med mange bolde i luften Du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljer Du følger tingene til dørs, er proaktiv og overholder deadlines Du trives ved at arbejde i teams med både drift- og udviklingsopgaver Du har en relevant uddannelsesbaggrund og indgående kendskab til hele Adobe-pakken Du har 3 – 5 års hands-on erfaring fra en lignende stilling – og gerne fra B2B branchen Det er absolut et stort plus hvis du endvidere er stærk til både skriftlig dansk og engelsk   Vi tilbyder: En spændende og udviklende stilling i en virksomhed, hvor du kommer til at dele din dagligdag med imødekommende, engagerede og løsningsorienterede kollegaer.   Derudover får du: Muligheder for personlig og faglig udvikling En uformel arbejdsform i tæt samarbejde med dygtige kollegaer Løn og vilkår, der svarer til de stillede krav og dine kvalifikationer En stilling i et firma med stor faglig spændvidde og international orientering   Arbejdssted: Viby J Om Dansk Energi Management & Esbensen A/S: En ansættelse hos os vil give dig vide rammer for et spændende og kreativt job. Sammen med visionære arkitekter og bygherrer gennemfører vi mange spændende og udfordrende byggeprojekter i Danmark og Norge, der næsten alle har fokus på energirigtigt byggeri og bæredygtighed. Du vil indgå i en flad matrix-struktur, hvor du arbejder tæt sammen med andre specialister. Vi er førende i Danmark indenfor integreret energidesign af bygninger og dækker spidskompetencer indenfor simulering af bygningers indeklima, dagslys og naturlig ventilation som understøttes af konkret projektering ift. energidesign, indeklima, ventilation, VVS og el. Derudover udfører vi rådgivning og projektering indenfor energibesparelsesprojekter hos såvel offentlige som private kunder.

Sådan søger du

Kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 9. januar 2017. Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Wellendorf på tlf. 87340600. Skriftlig ansøgning vedlagt CV, samt eksempler på din grafiske kunnen, bedes sendt pr. e-mail til job@dem-esb.dk. Ansøgningen bedes mærket med ”Grafisk designer”. www.dem-esb.dk

E-mail: job@dem-esb.dk