← Jobs

Alsidig grafisk designer

Firma
Alinea
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
23. december 2016
Frist
5. januar 2017
Danmarks største undervisningsforlag søger grafisk designer Vil du være med til at udvikle nye kommunikationskoncepter og designs, der rykker og engagerer Alineas målgrupper? Vi søger en ny kollega til vores marketingteam, som allerede tæller en grafisk designer. Opgaverne spænder bredt fra udvikling af kommunikationskoncepter til design og layout til både til tryk og digitalt. Du bliver en del af et ambitiøst forlag og marketingteam, som alle brænder for at udvikle de bedste læremidler til grundskolen — og for at formidle om dem på en relevant og engagerende måde. Vi tror på, at det bliver sjovere at gå på arbejde, når vi udvikler og fornyer os, og da vi for tiden undergår en større udvikling, vil der være rig mulighed for at påvirke diverse processer og forme stillingen, så den passer til dig. Din profil Du er ambitiøs og kreativ og uddannet fra en af designskolerne, Mediehøjskolen eller Skolen for Visuel Kommunikation (eller tilsvarende). Du har erfaring med at designe visuelle identiteter og layoute både til tryk og digitalt. Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med at udvikle kommunikationskoncepter og skabe budskaber, der rammer plet. Du er helt hjemme i Illustrator, InDesign og Photoshop. Du er detaljeorienteret og går op i typografi og æstetik. Dine opgaver • Videreudvikling af ny visuel identitet • Udvikling af koncepter for produktkampagner • Annoncedesign — digitalt og analogt • Implementering af ny visuel identitet — både på produkt- og marketingkanaler • Katalogdesign • Editorial design • Digitaldesign • Idégenerering Om Alinea • Alinea er Danmarks førende undervisningsforlag til grundskolen og vi har et sortiment bestående af flere tusinde produkter. • Vi udvikler og udgiver årligt et bredt udvalg af læremidler – baseret på kvalitet, faglighed og gennemtænkt didaktik med udgangspunkt i grundskolens behov. • Siden 1996 har vi leveret trykte og digitale læremidler, der støtter læreren i at skabe god læring. • Alinea ligger midt i København og beskæftiger over 100 medarbejdere. • Vi er en del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof, som også inkluderer bl.a. Akademisk Forlag, Alfabeta, Alinea Akademi, Carlsen, Easy Readers, L&R Business og L&R Uddannelse. • Lindhardt og Ringhof ejes af Egmont, der er en af Nordens førende mediekoncerner

Sådan søger du

Kontakt og tiltrædelse Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning og dit portfolio til Marketingchef Gitte Baungaard gba@alinea.dk. Ansøgningsfristen er 5. januar 2017 og tiltrædelse hurtigst muligt.

E-mail: gba@alinea.dk