← Jobs

Bliv grafisk praktikant på CPH:DOX

Firma
CPH:DOX
Type
Praktik
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
3. januar 2017
Frist
18. januar 2017
Bliv grafisk praktikant på CPH:DOX CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder med et rekordhøjt besøgstal på 91.400 gæster i 2015. Festivalen er samtidig en international branchebegivenhed med 1.500 branchegæster og en massiv interesse fra danske og internationale medier. Den næste udgave af CPH:DOX finder sted den 16.-26. marts 2017. Udover filmfestivalen består CPH:DOX af branche-platformen CPH:INDUSTRY og den internationale filmworkshop CPH:LAB, der hvert år producerer omkring 10 film, samt den nye online-platform Everyday. CPH:DOX står overfor at skulle udvikle og implementere årets visuelle identitet på både digitale og trykte medier. Til det har vi brug for et team af grafiske praktikanter, der kan assistere vores art director. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: * research og idéudvikling * opsætning af flyers, kataloger, plakater, annoncer, nyhedsbreve, invitationer og lignende markedsføringsmateriale * opsætning af teksttunge rapporter og ansøgninger * produktion af visuelt indhold til hjemmeside, mobil-app og sociale medier Vi søger 1-2 praktikanter til vores grafiske afdeling. Antallet af ugentlige timer kan sagtens tilpasses dit studie/fritidsjob. Bemærk, at praktikopholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi: * Muligheden for at være med til at forme en af Danmarks største kulturbegivenheder gennem skabelsen af en stærk visuel identitet * Indsigt i kulturmiljø og filmbranche på et internationalt niveau * Udvikling af et stort netværk * Et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfællesskab Vores kommende praktikanter har stor æstetisk sans og øje for detaljen. Du skal være kreativ i din måde at tænke på og være eminent til at omsætte idéer til visuelle udtryk. Du sætter en ære i at levere opgaver af høj kvalitet til tiden og bliver motiveret af at tingene går stærkt – her er der ikke langt fra tanke til handling. Du skal være rutineret bruger af InDesign, Photoshop og Illustrator. Vedhæft gerne portfolio til din ansøgning.

Sådan søger du

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV, portefolie og kontaktoplysninger til Marie: marie.b@cphdox.dk Vi tjekker løbende ansøgninger, idet vi går en travl tid i møde og har brug for ekstra hænder til diverse opgaver. Praktikstart efter aftale fra nu og januar ud. Vi glæder os til at høre fra dig!

E-mail: marie.b@cphdox.dk