← Jobs

Webdesigner

Firma
Siteworks ApS
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
10. januar 2017
Frist
9. februar 2017
Teknisk stærk webdesigner søges Er du en ægte nørd, der elsker at designe og implementere brugervenlige og værdiskabende webløsninger? Så er det måske dig, vi er på udkig efter. Hos Siteworks har vi travlt og søger derfor en skarp designer og frontend-udvikler, der er dygtig til at designe, kode og implementere webløsninger. Du er stærk i: - HTML5 - CSS (gerne inkl. LESS) - Bootstrap 3 og forståelse for responsive web design - jQuery Du er sikkert også en haj i Photoshop ligesom du i ny og næ er i stand til at udarbejde et logo i vectorgrafik (f.eks. Illustrator eller Sketch). Hertil er det en klar fordel, hvis du kender til implementering i WordPress, tænker i mål og løsninger - og ikke er bange for at tale med og servicere kunder. Vi foretrækker profiler med mindst 2-3 års erfaring, men det er ikke et krav. Vi tilbyder: - Fast job med fair løn tilsvarende dine kvalifikationer - Udfordrende kundeopgaver fra start - Dygtige kollegaer og kort til toppen - Kompetenceudvikling og mulighed for stort ansvar - Fleksible arbejdstider - Gode kontorfaciliteter som fri kaffe/frugt, bordfodbold og bordtennis - Lækker frokostordning Lidt om din kommende hverdag Du får din egen, nye arbejdsstation og bliver fra start kastet ud i spændende kundeopgaver - sideløbende med en grundig indføring i vores systemer. Som vores alsidige webdesigner bliver du involveret i hele processen fra afdækning af kundens mål og ønsker til lancering, opfølgning og support af webløsningerne. Hverdagen består derfor både af briefs, kundedialog og i særdeleshed arbejde foran skærmene. Vi holder selvfølgelig også pauser og tager indimellem ud og spiser sammen. Om Siteworks Vi er et digitalt bureau i Valby, der primært leverer webløsninger og online marketing. Med ca. 15 år i branchen har vi forskellige kompetencer, der gør os i stand til at levere løsninger, som skaber målbar værdi for vores kunder. Vores kunder forbliver gerne hos os i mange år - og de består både af større brands som Mercedes-Benz, organisationer som Vækstfonden og enkeltmandsvirksomheden rundt om hjørnet.

Sådan søger du

Send CV, ansøgning og evt. portfolio til job@siteworks.dk eller ring til Severin Hygum på tlf. 2835 5570 / 3638 0200 hurtigst muligt.

E-mail: job@siteworks.dk