← Jobs

Digital projektleder med supportansvar

Firma
Berú
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
1. februar 2017
Frist
19. februar 2017
Berú søger digital projektleder med supportansvar Vi har røvtravlt hos Berú. Derfor leder vi efter en ny kollega, der er så systematisk og grundig i sit arbejde, at alle på bureauet altid ved præcist, hvad der venter af opgaver, ændringer og udvidelser på vores kunders eksisterende websites. Der findes nok ikke en 100 % rammende titel til jobbet, men ”supportansvarlig digital projektleder” er dét, vi drømmer om, du er. Styrk kunderelationerne på et bureau i vækst Når vi slipper dig løs, efter du har været gennem et grundigt oplæringsforløb, kommer du bl.a. til at tage telefonen og hjælpe de af vores kunder, der har brug for support til deres web. Du kan også se frem til at blive ekspert i GoBasic (vores CMS) og til løbende at opdatere vores løsninger. Det bliver din mission at bygge langvarige relationer til vores kunder – ikke mindst ved at sætte fingeren på de steder, hvor kundernes ønsker og forventninger ikke bliver indfriet til topkarakter. Med tiden er det også vores plan, at du skal kunne afholde og køre undervisningsforløb i GoBasic. Din tætteste sparringspartner bliver managing partner, Rasmus Rudolf. Elskelig strukturfascist med god teknisk forståelse For at passe godt ind på et bureau, hvor vi er gode til at give den gas uanset om det er tirsdag morgen kl. 9 eller fredag aften kl. 23, skal du helst være sådan én, man har lyst til at drikke en kop kaffe eller en øl med. Vi er et lille bureau, så det er supervigtigt for os, at du kan se dig selv som en del af vores familie. Du er god til at læse mennesker, overdrevet grundig i alt hvad du foretager dig og god til at få sat punktum. Derudover er du vanvittig lærenem ift. teknik og web. Din uddannelse er ikke halvt så vigtig, som din evne til at lære nye ting og fungere i en verden, hvor den eneste konstant er forandring. Du er måske nyuddannet eller har været et par år på bureau. Ansøg senest den 19. februar Vi ansætter hellere idag end i morgen, men for en god ordens skyld er ansøgningsfristen den 19. februar (ja, det er en søndag). Vi håber, du kan starte 1. april (nej, det er ikke en joke). Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kontakt Rasmus Rudolf på tlf. 5077 5690 eller mail rasmus@beru.dk Berú? Hvem fanden er Berú? Vi er et ungt digitalt designbureau, hvis løsninger typisk leveres i form af websites og film. Vi udvikler alt fra små kreative kampagnesites til store corporate websites, og vi står for det hele selv. Fra idéudvikling, IA, design, og produktion til udvikling af løsningernes back- og frontend. Læs mere om os på beru.dk, og se eksempler på vores arbejde.

Sådan søger du

Skriv lidt om dig selv og hvorfor du passer til opslaget og send det til rasmus@beru.dk

E-mail: rasmus@beru.dk