← Jobs

WEBDESIGNER

Firma
Raffn
Type
Studiejob
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
10. februar 2017
Frist
10. marts 2017
Jeg er uddannet billedkunstner og jeg er interesseret i at indgå et samarbejde med en webdesigner/programmør om at lave en hjemmeside, som kan præsentere min kunstneriske praksis. Mit kunstneriske arbejde tager sit udgangspunkt i tekstbaserede idéer oftest forenet med bagvedliggende systemer, der kredser om sprog, oversættelse, forskydninger og forbindelser. Jeg har en konceptuel tilgang til kunst, så udover hjemmesiden skal formidle værkerne, ønsker jeg, at min praksis matcher selve formen/formatet på hjemmesiden. Mit kunstnerskab er baseret på et skulpturelt omdrejningspunkt, og jeg arbejder også med lyd, hvilket jeg ønsker at inddrage. Da sprog er en essentiel del af min praksis, er jeg optaget af selve programmeringssproget i opbyggelsen af hjemmesiden. Udover det skal være en digital portfolio, skal det være en hjemmeside, der reflekterer over forholdet mellem tekst og billede med udgangspunkt i html kodning som et sprog. Jeg håber derfor vi kan have et tæt samarbejde og sammen bygge siden op. En inspirationskilde til opbyggelsen af hjemmesiden er desuden idéen om maskinen. Den konceptuelle kunstner Sol Le Witt skrev i Paragraphs on Conceptual Art (1967) ”The idea becomes the machine that makes the art.”. En metode som ofte viser sig i mine værker. Apropos idéen om maskinen, er jeg netop ved at lave research om Ada Lovelace (den første computer programmør), som også er en relevant figur i denne kontekst. Jeg har skitseret flere af mine værker og udstillingsrum (maps) grafisk, og disse tegn og streger kunne være passende materiale til det grafiske layout og design. Jeg søger derfor en webdesigner/programmør med en eksperimenterende tilgang og med en interesse for kunst og litteratur. Arbejdet er lønnet, men jeg leder efter en person, der deler samme passion og synes det kunne være et sjovt samarbejde. Det er vigtigt, at det i høj grad er lysten, der driver værket og at det bliver et udbytterigt samarbejde for begge parter. Glæder mig til at komme i gang og fortælle mere, Marie Raffn

Sådan søger du

Send en mail til raffn.marie@gmail.com med en kort tekst om dig selv, cv og gerne eksempler på andre hjemmesider, du har lavet/portfolio Du er også velkommen til at ringe på 004529621419

E-mail: raffn.marie@gmail.com