← Jobs

Arkitektstuderende til Sekretariat for by- og boligudvikling i KAB

Firma
KAB
Type
Studiejob
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
16. februar 2017
Frist
24. februar 2017
Vi søger en dygtig arkitektstuderende til at hjælpe os at udvikle nye byggemuligheder, boformer og andre koncepter, som bidrager til at skabe attraktive og levende bydele. Vi arbejder både med nybyggeri, fortætning i eksisterende boligområder samt strategier for omdannelse af udsatte boligområder. Dine opgaver vil være •volumenstudier af byggemuligheder på udvalgte grunde til brug for visionsoplæg •mindre designopgaver eksempelvis opsætning af tryksager, roll-ups mv. •mindre modelbygger-opgaver og reparationer •forefaldende administrative opgaver Dine kvalifikationer •Du er arkitektstuderende og som minimum i gang med din bachelor og har mindst 1 år tilbage på studiet •Du har gode samarbejdsevner •Du trives med en blanding af at arbejde med korte og lange deadlines •Du har lyst til at sætte dig ind i en kompliceret branche og en stor organisation •Det er en fordel, hvis du har flair for visuel kommunikation i forhold til opsætning af grafisk materiale Vi tilbyder En spændende stilling, hvor du skal løse dine opgaver i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere. Der er pt. fire medarbejdere i Sekretariat for by- og boligudvikling. Vi er direkte knyttet til KAB’s byggedirektør. Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer ugentligt. Vi vil som udgangspunkt aftale faste ugentlige dage, hvor du er i KAB. Vi er dog fleksibelt indstillet i forhold til ændringer ved eksamensperioder mv. Løn og arbejdsforhold efter gældende overenskomst mellem AC og BL.

Sådan søger du

Ansøgning Søg stillingen online på www.kab-bolig.dk under job. Ansøgningsfristen er fredag den 24. februar 2017. Samtaler vil blive afholdt i uge 9. Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Stine Kofod på telefon 38 38 18 53 / sti@kab-bolig.dk.

E-mail: sti@kab-bolig.dk