Digital Tekstforfatter
- Firma
- Adapt A/S
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 28. februar 2017
- Frist
- 27. april 2017
Adapt leder efter en Digital Tekstforfatter, der kan skrive interessante tekster som vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere har lyst til at læse. Vores kunder arbejder inden for mange brancher, og kommunikerer til forskellige modtagere, det er derfor vigtigt at du nemt kan relatere og formidle til mange forskelligartede målgrupper.
Om jobbet:
Du producerer tekster for Adapt og for vores kunder. Du forstår at omsætte et kompliceret budskab, til en simpel tekst der er formuleret så den rammer målgruppen bedst - både på dansk og engelsk.
Du ved hvordan tekster kan konvertere brugere til kunder - på alle tænkelige digitale kanaler. Du forstår principperne i SEO og kan skrive tekster derefter. Alt det kan du rådgive vores kunder om, samtidig med at du producerer tekster til både intern og ekstern brug.
Udover at arbejde for vores kunder, producerer du også alle vores egne tekster. Så når der skal skrives tekst til vores website, en nyhed, et blogindlæg, jobopslag, indstillinger til awardshows og så videre, er det dig der producerer og dig der definerer vores tone-of-voice.
Hvem er du så?
Du kan arbejde selvstændigt og kan lide at planlægge din egen tid, så du aldrig misser en deadline. Du er en stærk kommunikator, skriftligt, såvel som mundtligt. Du kan lide at kommunikere med mange forskellige mennesker og ved hvilke spørgsmål du skal stille for at komme frem til det budskab du skal formidle. Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse og meget gerne erfaring fra et lignende job.
Hvorfor arbejde hos os?
Adapt A/S er et digitalt bureau fra 1998 med konstant vokseværk. Vi er i dag 100+ engagerede kollegaer, der udvikler spændende digitale løsninger i et uformelt, men ambitiøst miljø. Vi arbejder med søde og meget forskellige kunder og brands såsom Interflora, FDM Travel, Unity, Rezet Sneaker Store, Sportmaster, AOF, Lægeforeningen, Sygeforsikring Danmark og mange flere.
Sådan søger du
Lyder det som noget for dig?
Send en mail med din ansøgning, CV og eksempler på dit arbejde til job@adapt.dk med emnet ”Tekstforfatter”. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Creative Director, Rikke Frelle på +45 33 41 10 50. Ansøgningsfristen er d. 27. April og vi holder løbende samtaler.
E-mail: job@adapt.dk
