← Jobs

Online Grafisk Designer

Firma
SELECTED FEMME/HOMME
Type
Fuldtid
Sted
Østjylland
Oprettet
31. maj 2017
Frist
15. juni 2017
Er du en kreativ og selvstædig grafiker med god forståelse for, hvad der fanger forbrugeren online? Og vil du arbejde i en international modevirksomhed? Du har nu mulighed for at blive en del af SELECTEDs marketing-afdeling. ​ Vi søger en kreativ og selvstændig grafiker til et barselsvikariat i SELECTEDs marketingafdeling, hvor du sammen med de øvrige grafikere skal varetage og udvikle det grafiske udtryk. ​ OM JOBBET Til daglig vil du være i tæt kontakt med vores E-Commerce-afdeling, hvor ambitionen er at blive den førende onlineshop inden for modebranchen. Det er vigtigt, at du har en naturlig forståelse for, hvad der fanger forbrugeren og samtidig kan levere inspirerende løsninger af høj kvalitet. Som grafisk designer vil dine primære arbejdsområder være idégenerering og at optimere SELECTEDs online shop og nyhedsbreve gennem en kombination af kommerciel og visuel grafik. Fremadrettet vil vi have større fokus på andre online platforme hos vores key account-kunder samt sociale medier, hvorfor det er vigtigt, at du har stor erfaring med at bidrage til spændende internationale marketingkampagner, som kan løfte SELECTED online. Du får dermed rig mulighed for at udfolde din kreativitet og realisere dine idéer. ​ ARBEJDSOMRÅDER - Idéudvikling og opsætning af grafik til SELECTED FEMMEs online shop - Udvikling og opsætning af nyhedsbreve til både FEMME og HOMME - Bidrage til at løfte SELECTED på diverse online platforme - Skabe online marketingkampagner - Sikre et ensartet udtryk på online shoppen og i vores nyhedsbreve - Opsætning af Google banners, affiliated banners, in-app notifications - Billedbehandling og retouchering. DIN PROFIL Du er en kreativ og talentfuld grafiker, som brænder for faget. Du har en naturlig interesse for trends og holder dig ligeledes opdateret med udviklingen online. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du arbejder systematisk og formår at bevare overblikket på flere kreative projekter af gangen. Du formår desuden at holde dig inden for et givet design DNA. Som person er du åben og har et stort drive, der smitter af på folk omkring dig. Du har en positiv indstilling til de daglige opgaver – både rutineopgaver såvel som opgaver af mere kreativ karakter. Derudover vægter vi højt, at du er samarbejdsorienteret og sætter en ære i at være serviceminded overfor dine kolleger og overholder deadlines. ​ KVALIFIKATIONER - Relevant grafisk uddannelse - Fortrolig med Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator - God teknisk forståelse (vi arbejder i Demandware CMS) - Erfaring med billedbehandling - Behersker engelsk i skrift og tale - Fokus på innovation og konstant udvikling - I stand til at formidle SELECTEDs budskab og DNA - Systematisk arbejdstilgang og stort overblik - Kendskab til programmering/frontend er en fordel. ​ Forventet tiltrædelse: hurtigst muligt. Der er tale om et barselsvikariat indtil 31. marts 2018. ​ ​

Sådan søger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Campaign Manager, Maria Ruby, på telefon +45 52 15 13 04. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 15. juni 2017 via dette link: http://bit.ly/2qECMRi