Fundraiser
- Firma
- Maker
- Type
- Freelance
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 11. juli 2017
- Frist
- 4. august 2017
KAN DU SÆLGE KØBENHAVNS NYE MAKER FAIRE?
Er du god til at søge midler hjem og skabe resultater? Trives du godt i et kreativt miljø med mange interesser og mangfoldige historier der skal fortælles og kommunikerer du målsætninger, visioner og koncepter klart og tydeligt? Er du selvstændig og brænder - bare en smule - for ny teknologi, håndværk og design? Så er du sandsynligvis vores nye fundraiser.
Vi søger en fundraiser med erfaring indenfor kulturbranchen, der brænder for alt det der sker i sprækkerne mellem teknologi, design, kunst og håndværk og har lyst til at investere dig selv som freelance fundraiser på en nystartet festival for teknologi, kunst og design, og arbejde side og side med et lille, dedikeret team af ildsjæle. Vi leder efter dig, der kan bidrage med erfaring, fantasi, netværk og skarpe kommunikative evner, især inden for ansøgninger til større fonde.
Hvem er vi?
Maker er en non-profit forening sat i verden for at udbrede interessen for maker-kultur og udvikle nytænkende kulturelle begivenheder indenfor et felt i rivende udvikling, udvikle og teste maker-kulturens arbejdsmetoder og ny teknologi i forskellige samfundskontekster. Copenhagen Maker er foreningens flagskib og en ny, fremstormende festival for maker- og teknologi-kultur der hvert år præsenterer trends og strømninger indenfor indenfor teknologi, håndværk, kunst og design og inspirerer sine 4.000+ deltagere til at opdage den verden der omgiver os. Festivalen er en årligt tilbagevendende fejring og en anderledes måde at interagere med ny teknologi for et bredt publikum i alle aldre, skabt i tæt samarbejde med et spirende felt af kreative iværksættere og ildsjæle – ‘makere’.
Dine opgaver
Som fundraiser vil du arbejde tæt sammen med foreningens ledelse og festivallederen, som bidrager med viden om teknologi-trends, maker-kultur og selvfølgelig Copenhagen Maker, samt vores samarbejdspartnere og program. Din indsigt og faglighed behøver altså ikke at ligge indenfor teknologi, design, osv., men det er selvfølgelig et plus hvis du har interesse og kendskab. Det afgørende er din erfaring med fundraising indenfor kulturområdet. Som fundraiser får du ansvar for fundraising-aktiviteterne A-Z og det er dig der er ansvarlig for overholdelse af tidsplan og resultatmål. Du er ansvarlig for strategi og planlægning af fundraising-aktiviteterne, research og produktion af fondsansøgninger, samt tilrettelæggelse af møder med fonde og potentielle sponsorer. Hele vejen igennem arbejder du tæt sammen med festivallederen, som din faste sparringspartner.
Din profil
Du har dokumenterede resultater inden for fundraising og erfaring med sponsorarbejde. Din baggrund er ikke vigtig. Det vigtigste er at du har stor erfaring med fundraising og ansøgninger og er en dygtig, dreven projektkoordinator. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at udarbejde større projektansøgninger og sikre, at kravspecifikationer mv. overholdes. Vi søger dig, der kan skabe sammenhæng mellem og kommunikere de mange projekter, perspektiver og interesser der er på spil i festivalen og omsætte dem til inspirerende, kvalificerede og gennemarbejdede fondsansøgninger og meningsfulde sponsorsamarbejder. Du er rigtig god til at arbejde selvstændigt og er ikke bange for at råbe højt, hvis noget ikke er som det skal være og du formår at holde overblik i en arbejdsproces med mange opgaver, pludselige muligheder og omskiftelige agendaer.
Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat 1 september 2017 eller snarest herefter. Der er tale om freelance stilling. Stillingen er tidsbegrænseten til 1. marts 2018, med mulighed for forlængelse. Der er tale om en resultatbaseret honorering og der sker udbetaling af provision, når den enkelte bevilling udbetales til foreningen. Yderligere oplysninger kan fås hos festivalleder Stine Broen på tlf. 2427 8168 eller via mail på: stine@cphmaker.dk
Sådan søger du
Ansøgning, CV og andre relevante bilag sendes til stine@cphmaker.dk senest den 4. august.
Samtaler afholdes i perioden den 14. til 18. augus
E-mail: stine@cphmaker.dk
