Grafisk studentermedhjælper til Folketingets Kommunikationsenhed
- Firma
- Folketinget
- Type
- Studiejob
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 22. august 2017
- Frist
- 11. september 2017
Grafisk studentermedhjælper til Folketingets Kommunikationsenhed
Vi har travlt i Folketingets Kommunikationsenhed, så derfor søger vi en grafisk studentermedhjælper, der er kreativ, men som også har respekt for en designmanual. Du vil arbejde tæt sammen med vores to grafiske designere og resten af Kommunikationsenheden og vil inden for vores designmanual have mulighed for at sætte dit præg på de forskellige typer opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver
Dine ansvarsområder kommer til at spænde bredt:
Det kunne være design af bannere til SOME og hjemmeside, illustration, infografik, billedsøgning og redigering, fotografering, opsætning af annoncer, pjecer, emballage m.m. Du deltager også i arbejdet med Kulturnatten og Skolevalg. Opgaverne er mange, og du vil selv styre processen i samarbejde med os.
Din profil
Du er en glad, åben og kreativ person - under uddannelse på f.eks. KADK og DMJX. Du er hjemmevant i Photoshop, InDesign og Illustrator. Du er god til at arbejde selvstændigt, systematisk og kan håndtere flere opgaver på samme tid.
Din arbejdsplads
Du bliver en del af Folketingets Kommunikationsenhed med 15 engagerede og selvledende medarbejdere, der har ansvaret for Folketingets eksterne kommunikation. Videndeling, service, kvalitet og godt humør er nøgleord for os. Vores ambition er at give alle danskere mulighed for at få god indsigt i Folketingets arbejde og lyst til at deltage i demokratiet. Vi fortæller om Folketingets arbejde og demokrati på digitale medier og tv, publikationer, gennem besøg og begivenheder og en lang række målrettede indsatser – særlig over for unge.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomst mellem Folketingets direktør og CO10/OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i Folketingets Administration. Stillingen er til besættelse så hurtigt som muligt, og vil i gennemsnit være på 10 timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til eksamenstid.
Information og ansøgning
Ring til grafisk designer Julie de Tengnagel på telefon 6162 4004 eller grafisk designer Signe Nielsen 6162 4709, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Du søger stillingen på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende frem til ansøgningsfristen.
Ansøgningsfrist: 11. september 2017 kl. 12:00.
