Frontend-udvikler
- Firma
- FFW
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Fyn
- Oprettet
- 13. september 2017
- Frist
- 1. oktober 2017
FFW er et digitalt bureau, der håndterer strategi, design og implementering af digitale løsninger til store brands i Danmark og udlandet. Vi søger en ambitiøs frontend-udvikler til vores team i Odense.
Vi søger en erfaren, talentfuld frontend-udvikler, der primært skal indgå i vores .NET team og ofte - men ikke udelukkende - i forbindelse med implementering af Sitecoreløsninger. Du kommer til at fungere som det vigtige bindeled mellem vores UX/design-afdeling og Sitecore backend-udviklingen. Dit kendskab til Javascript frameworks som AngularJs, JQuery m.m. er vægtet højt. Da Sitecore er et .NET baseret system, er viden omkring ASP.NET MVC et stort plus. Du kan også blive involveret i andre konsulentopgaver på tværs af virksomheden.
Opgaverne løses med udgangspunkt fra vores kontor Odense, men du vil samarbejde med kunder og kollegaer i både ind- og udland.
Hvem er du?
Du er passioneret omkring dit fag og har erfaring med at arbejde struktureret med kode. Du er specialist og har fingeren på pulsen indenfor dit felt. Det er en selvfølge, at du behersker din værktøjskasse til fulde.
Som person er du kvalitetsbevidst og har flair for detaljen i en grad, der giver dig respekt blandt dine kollegaer og samarbejdspartnere. Det er vigtigere for dig, at det er gjort rigtigt, end det er gjort smart.
Herudover er det vigtig for os, at du er en holdspiller, som er socialt anlagt.
Hvem er FFW?
FFW har 17 års erfaring med levering af kreative og komplekse digitale løsninger til brands af forskellige størrelser og nationaliteter. I Europa tæller vores kundeportefølje blandt andre Blue Water Shipping, Maj Bank, Red Bull, Lush, FCK, Nordisk Film Biografer, Meny, Pfizer, FDM og Læger uden Grænser.
I Danmark er vi 40+ ansatte fordelt på designere, UX’ere, strateger, projektledere, salgsfolk, kommunikationsmedarbejdere og udviklere. Vi indgår som en integreret og central del af vores europæiske organisation, hvor vi er 200+ ansatte.
Hvad kan vi tilbyde?
FFW har som mål at skabe unikke digitale brugeroplevelser. Det gør vi med udgangspunkt i en forståelse af både brandet og brugerne – og med den rigtige balance mellem teknologi og kreativitet. Vi tror på, at data har værdi som et redskab for de gode løsninger, og at vi når det bedst mulige resultat gennem brugercentreret udvikling og design.
Vi tilbyder en fremtrædende plads i vores udviklingsafdeling i Odense, hvor du som et afgørende bindeled mellem UX’ere. designere og backend-udviklere får rig mulighed for at udleve dine faglige ambitioner og perfektion i kodningen på samme måde, som vores backend-udviklere gør det. I FFW lever vi af at være specialiserede, og som en del af teamet kommer du til at opleve glæden ved at være en del af et meget stærkt og dedikeret team, der kan matche vores kunders krav og forventninger.
Lidt af det praktiske
Vi tilbyder et stærkt sammenhold på et mindre kontor i det centrale Odense nær Banegården, hvor vi har frokostordning og et godt fællesskab - også med vores kollegaer i København. Vi har pensionsordning, og løn aftales efter kompetencer.
Sådan søger du
Send din ansøgning til tine.hansen@ffwagency.com inden den 1. oktober 2017. Angiv heri, hvor du har fundet opslaget. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til Finn Nielsen på +45 31 31 45 58// finn.nielsen@ffwagency.com for afklarende spørgsmål.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Finder vi den rigtige kandidat, ansætter vi hurtigst muligt.
E-mail: tine.hansen@ffwagency.com
