Studentermedhjælper til webdesign og grafiske opgaver
- Firma
- FREMSYN
- Type
- Deltid
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 17. november 2017
- Frist
- 4. december 2017
Hos Fremsyn søger vi en dygtig og kreativ studentermedhjælper til produktion af grafisk materiale på vores kontor i Lyngby.
Vi befinder os på Scion DTU i et dynamisk og iværksætterorienteret miljø blandt mange andre iværksættervirksomheder.
Vi er en lille, men hurtigtvoksende virksomhed, der tæller en ingeniør, en økonom og en journalist. Med grøn omstilling og klimavenlige alternativer for øje yder vi konsulentarbejde for blandt andre kommuner, regioner, staten og virksomheder i energi- og transportsektoren.
Opgaver:
Dine arbejdsopgaver koordineres i tæt samarbejde med vores journalist og omfatter blandt andet:
• Grafisk design og kommunikation
• Produktion til og vedligehold af hjemmeside
Dine egenskaber:
Det forventes, at du er omhyggelig, struktureret, leveringsdygtig og evner at danne dig et overblik af opgaverne. Arbejdet kræver, at du kan arbejde selvstændigt, og at du er kreativ og initiativrig.
Din profil:
Vi forestiller os, at du er i gang med en grafisk uddannelse eller lignende og har et udvidet kendskab til:
• Billedbehandling og grafikproduktion (f.eks. Photoshop)
• Håndtering af hjemmeside (Wordpress som platform)
• Office-pakken (Word og PowerPoint)
Vi tilbyder:
• Stor kreativ frihed
• 8-15 arbejdstimer per uge med gensidig fleksibilitet
• Ansættelse fra tirsdag den 2. januar 2018 eller efter aftale
Vi glæder os til at høre fra dig!
Sådan søger du
Din ansøgning:
• Skal maks. indeholde én sides ansøgning + én sides CV
• Skal være os i hænde senest mandag den 4. december klokken 12.00
• Sendes i PDF-format til mpi@fremsyn.net
Vi forventer at invitere til jobsamtale kort efter deadline, holde samtaler i uge 50 og besætte stillingen umiddelbart efter. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Martin Pilgaard på tlf. 5039 9333 eller på ovenstående mail.
E-mail: mpi@fremsyn.net
