Grafisk designer med passion for smykker, social media og e-commerce
- Firma
- Dulong Fine Jewelry
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Nordsjælland
- Oprettet
- 5. december 2017
- Frist
- 31. december 2017
Dulong Fine Jewelry A/S er en dansk smykkevirksomhed som siden 2005 har skabt kollektioner af øreringe, armbånd, ringe og halskæder af de fineste materialer, såsom 18 K guld, perler og diamanter. Vores smykker sælges gennem egne butikker i København og Lyngby og gennem eksklusive forhandlere i Danmark og står over for en spændende vækst, hvor virksomheden skal ekspandere fra Danmark til resten af Skandinavien.
Vi søger en kreativ sjæl med sans for design og mode, der kan indgå som en vigtig del af et dynamisk team i et behageligt arbejdsmiljø. Stillingen tilbyder personlig samt professionel udvikling, ‘hands-on’ erfaring og indsigt i et internationalt fremadstormende smykkebrand.
Vi forestiller os, at du er nyuddannet grafiker med et veludviklet blik for både on- og offline virkemidler – og et skarpt øje for detaljerne. Du er vant til arbejde selvstændigt, og du tænker kreativt og løsningsorienteret, også når det skal gå stærkt.
Du arbejder ubesværet i Photoshop, InDesign og Illustrator, og har også et godt kendskab til Microsoft Office-pakken.
Arbejdsopgaver
• Du vil være med til at udforme vores visuelle identitet
• Du vil have ansvar for design af kampagnemateriale
• Du vil deltage i opsætning og udvikling af interne og eksterne nyhedsmails
• Du vil udforme div. grafisk materiale til POS materiale, brochurer, præsentationer, gavekort mm.
• Du vil udføre fotooptagelser samt redigering af produkter og kampagnemateriale
• Du vil stå for vores visuelle identitet på sociale medier: primært Facebook og Instagram
• Du vil bidrage til synliggørelsen af Dulong Fine Jewelry ved hjælp af nye spændende marketingtiltag
• Du vil konceptualisere nye innovative grafiske løsninger
Din profil
• Du kommer måske lige fra studiet inden for grafisk design eller har et par års erhvervserfaring (erhvervserfaring er et +)
• Du er en rutineret bruger af Adobe Photoshop, Illustrator, InDesign mm.
• Du har en forståelse for farveteori, layout og visuelle kompositioner
• Du har kendskab til opsætning af grafiske filer ift. print og digital
• Du har generelt gode IT-færdigheder og forstår dig på Sociale Medier og er klar til at tage ansvar herfor
• Du er nysgerrig og ikke bange for udfordringer
• Du er klar til at arbejde selvstændigt mod løbende deadlines
• (Har du en passion for mode er det et +)
Vi tilbyder
• Løn efter kompetencer og erfaring
• En masse erfaring, personlig samt professionel udvikling
• Sparring og hjælp fra kompetente medarbejdere
• Et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø i stor udvikling
• Indsigt i en mindre virksomhed, du kan være med til at præge
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning til: helene@dulongfinejewelry.com
E-mail: helene@dulongfinejewelry.com
