Frivillige søges til kunstprojekt

Metroselskabet har godkendt projektet “Forventningens glæde”, som vil blive udført på 25 meter af deres hegn, på byggepladsen ved Trianglen. Værket produceres på eget Atelier i Kødbyen og køres til montering d. 1/2-2018. Det lyder måske som en lang deadline, men projektet omfatter nogle udfordrende processer, som kræver noget tid og nogle ekstra hænder. Har du lyst til at være en del af projektet og være med til at skabe et værk som er radikalt anderledes, end de ellers glimrende udsmykninger man ser på Byens Hegn, eller bare høre nærmere om arbejdet, må du meget gerne sende mig en besked. Så inviterer jeg gerne på en kop kaffe. Arbejdet er igang og du vil derfor starte så snart det er muligt for dig. Projektet fondes af Metroselskabet, som udelukkende dækker udgifter til materialer. Mvh. Kristian. www.kristianjonlarsen.dk kristianjonlarsen@hotmail.com FORVENTNINGENS GLÆDE Vi bliver ramt af store omvæltninger og drastiske ændringer på vores vej. En del af livet, på samme vilkår som døden og destruktionen. Byen er som en organisme. Den tilpasser sig efter behov. Nogle gange er disse tilpasninger, et voldsomt indgreb i vores vante omgivelser. Som når jordskælvet skærer en dyb rende i det smukke bjerg og dette bjerg bliver til to og dermed udfordrer vores æstetik og praktiske accept, af den daglige færd til og fra hjem. Sorgen over det tabte vi engang besad, erstattes af forventningens glæde for det nye, som måtte efterfølge destruktionen. Et metrobyggeri er som et jordskælv, eller en skovbrand, et enormt indgreb i vores opfattelse af byen, som et sted vi kender og er trygge ved. En så stor forandring, vil på et tidspunkt processen accepteres og skabe positive forventninger, som når små nye planter og organismer bryder igennem den forkullede jord,efter flammernes hærgen. Mit værk er et forsøg på en visualisering af historien, om et kæmpe stort plankeværk mit i byen, som gemmer på noget vi endnu ikke har optaget i vores bevidsthed, som værende trygt og hjemligt, men som alligevel pirrer vores nysgerrighed og fylder os med forventningens glæde. Jeg udfører dette værk i brændte krydsfinérplader, som monteres på det eksisterende hegn og følger de eksisterende dimensioner. Dette vil give folk indtrykket af et brændt metrohegn, som underbygger fortællingen om destruktionen, nulpunktet om man vil. De små hvide plastikvækster vil gennemtrænge hegnet og dermed være symbolet på det nye, som vokser ud af ødelæggelsen. I og med at det er en udefinerbar og ikke organisk masse, som penetrerer det brændte hegn, er det med til at fastholde følelsen af skepsis, som er nødvendig for værkets fortælling om en kraft, som vi på en gang tager afstand fra og drages af.