← Jobs

Digital Communications and Marketing Consultant

Firma
Signifly ApS
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
5. januar 2018
Frist
15. januar 2018
Er du den rette til jobbet? Vil du udtænke og udforme digitale produkter og kampagner sammen med et af Danmarks absolut dygtigste hold? Vil du arbejde strategisk med brandformidling og kommunikation i en digital kontekst? Vil du hjælpe med at flytte vores kunders forretning til nye steder, hvor de står endnu stærkere? Så er du muligvis vores nye kollega, og du må meget gerne læse videre og se om vi også kan blive din nye arbejdsplads. Krav - Minimum 3 års professionel erfaring med strategisk kommunikation eller branding - Minimum 1 års professionel erfaring med digital kommunikation eller marketing - Stærke skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk - Intuitiv fornemmelse af sociale medier og digital kommunikation - Omfattende erfaring med mundtlig formidling og rådgivning - Erfaring med kreative processer og facilitering af workshops - Erfaring med konceptudvikling og kampagne/procesplanlægning - Stærke it-kundskaber, herunder superbruger i Word og PowerPoint - Erfaring med konkrete CMS-værktøjer, Google Analytics, kampagnestyringsværktøjer, Creative Cloud-programmerne, viden om udviklingsprocesser, viden om brugervenlighed, mv. er en fordel men ikke et decideret krav i stillingen. Er du klar til at blive en del af holdet? Vi er et ambitiøst og passioneret hold, med både kreative, udviklere og strategiske kompetencer. Vi arbejder på projekter hvor vi kan gøre en forskel og skabe positiv udvikling i vores kunders forretning, sådan at de kan være noget endnu bedre for deres brugere. Det gør vi blandt andet ved at eksekvere digitale produkter og kampagner, som brugerne oplever som hjælpsomme og begejstrende. Og så har vi det også selv ret sjovt imens. ;-) Signifly er startet og 100% ejet af Alexander, Patrick og Michael, som alle er en del af holdet. Som konsulent arbejder du direkte med vores kunder, i et team som fagligt spænder fra strategisk kommunikation til software-arkitektur. Vi lytter, forstår og udfordrer strategien i de virksomheder vi arbejder med, og vi udformer konkrete forslag til hvordan vi kan bringe egne og vores kollegaers kompetencer i spil, så de skaber værdi. Du vil facilitere workshops, udarbejde rapporter og udforme konkrete kommunikationsprodukter som en del af de projekter du deltager i - men vigtigst af alt bidrager du med et strategisk overblik og et tydeligt positivt bidrag til vores kunders brandudvikling.

Sådan søger du

Interesseret? Er du den rette til jobbet så send os en motiveret ansøgning og CV via vores online formular: https://signifly.com/career/apply Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mia på mc@signifly.com. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser og ansøgninger med fuld diskretion.

E-mail: mc@signifly.com