Product Experience Designer til TV 2 UX & Digitalt Produkt Design
- Firma
- TV 2 Danmark
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Fyn
- Oprettet
- 3. marts 2018
- Frist
- 31. marts 2018
Hos TV 2 er vi dagligt i kontakt med 1 million danskere på tværs af vores digitale produkter, som tæller tv2.dk, TV 2 PLAY og Apps som Nyheder, Sport, Vejr og tvtid. UX & design teamets formål er at arbejde med design som strategisk værktøj, både på tværs af vores digitale produktportefølje og i vores organisation. I praksis betyder det, at vores arbejde skal være til glæde for brugerne, til gavn for forretningen og muligt for udviklerne at realisere. Vi arbejder i en agil udviklingsorganisation med inkrementelle produkt forbedringer i tæt samarbejde med strategerne i product management og redaktioner.
Vi tilbyder: Som designer hos os i Odense vil du i 2018 have fokus på TV 2 PLAY på tværs af produkter. Der er store ambitioner for udviklingen af produktet og forretningen, og med omkring 350.000 aktive brugere og over 10.000 stykker indhold samt seks live kanaler, på tværs af 6 digitale platforme og alle skærmstørrelser fra mobil til storskærm, er der nok at tage fat på.
Dertil får du mulighed for at:
• Sætte dit præg på redesign processen og på produktet, stregerne er langt fra tørre endnu.
• Udfolde elementer og oplevelser på tværs af platforme og skærmstørrelser.
• Arbejde systematisk med styleguides og librarys.
• Arbejde agilt og tæt på udvikling med 5-6 dedikerede udviklingsteams.
• Arbejde sammen med +70 søde, dygtige og ambitiøse kollegaer om at forme såvel teamet som hele udviklingsafdelingen.
Vi forventer, at du agerer hjemmevandt inden for klassiske designdiscipliner, og at du:
• Har en god streg og hurtigt kan gøre dine ideer forståelige og håndgribelige.
• Arbejder struktureret og systematisk i Sketch eller invision, også med etablering af styleguides og librarys.
• Tænker i designelementer der kan anvendes på tværs af platforme, med respekt for native designprincipper.
• Kan bidrage til processen lige fra de indledende afsøgninger på konceptfasen, og især være en aktiv del af detaljeringen og selve implementeringen.
• Forstår at holde balancen mellem brugervenlighed og e-commerce fokus på fx konvertering, fastholdelse, churn minimering.
• Ved hvor vigtigt micro interactions er for brugeroplevelsen og for branded.
• Har lyst til at bidrage til at etablere praksis og processer i afdelingen og generelt er problemløsende af natur.
• Er detaljeorienteret med en sund grad af perfektionisme.
• Har minimum to års erfaring med digital produktudvikling og samarbejde med udviklere.
Vi søger i øvrigt også en UX Designer i Odense med fokus på TV 2 PLAY i 2018 og en designer til København:
http://omtv2.tv2.dk/job/ledige-stillinger/?jobid=26736&locale=da_DK
og
http://omtv2.tv2.dk/job/ledige-stillinger/?jobid=26759&locale=da_DK
Arbejdsstedet vil primært være på Kvægtorvet i Odense, men også at tage med kollegaerne til TV 2 på Teglholmen i København op til én gang i ugen, da teamet er fordelt på begge lokationer.
Sådan søger du
Vi holder samtaler løbende. Søg stillingen her:
http://omtv2.tv2.dk/job/ledige-stillinger/?jobid=26740&locale=da_DK
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Maja Sørensen Raunbak
Chef UX & Digital Produkt Design
mrau@tv2.dk
Tlf.: 30100201
E-mail: mrau@tv2.dk