Testingeniør til tv2.dk
- Firma
- TV 2
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 6. marts 2018
- Frist
- 19. marts 2018
Vil du være med at kvalitetssikre fremtidens løsninger for tv2.dk? Så har du nu muligheden for at blive en del af TV 2s udviklingsteam for web og CMS.
Teamet består af 12 stærke faglige profiler inden for agil web-udvikling. Vi er ansvarlige for kontinuerligt at forbedre oplevelsen på tv2.dk, og de redaktionelle værktøjer journalisterne bruger i deres daglige arbejde.
Vi arbejder agilt i cross functional teams i åbent kontor, hvor alle fagligheder sidder sammen. Kulturen er uformel, med en stor grad af fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi både ønsker og kræver at du blander dig, og er med til hele tiden at forbedre den måde vi arbejder på som team
Jobbet
tv2.dk er et af Danmarks største sites, og det er vores job at sikre, at de cirka 1 million daglige brugere af vores digitale tjenester, på tværs af platforme, altid får en god oplevelse. Samtidigt har vi også ansvaret for, at vores journalister har et solidt og velfungerende værktøj til at redigere og publicere indhold.
Du vil i jobbet have et tæt samarbejde med product owners, designere og udviklere omkring at levere web produkter i høj kvalitet til vores brugere. Dine hovedopgaver vil være:
• at bygge og vedligeholde automatiserede regressionstests
• behandling af indkommende fejlrapporter
• monitorering af vores driftsperformance igennem Zabbix, Elastic stack etc. for at finde optimeringsområder
• udførsel af manuelle acceptance og End2End tests
Faglig profil
For at kunne søge stillingen skal du opfylde nedenstående faglige krav:
• 3 års erhvervserfaring – og gerne mere - som software-tester
• 1 års erhvervserfaring med automatiserede tests igennem Selenium, Puppeteer eller lignende
• erfaring med at arbejde agilt
• grundlæggende forståelse for webteknologi
• det er et plus, hvis du har
• DevOps forståelse og interesse
• udviklererfaring
Personprofil
• du er udadvendt, positiv og god til at skabe relationer
• du er struktureret og detaljeorienteret
• du er vedholdende
Sådan søger du
Send os dit CV sammen med en motiveret ansøgning. Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning eller CV beskriver, hvordan du opfylder de faglige kriterier nævnt ovenfor.
Ansøgningsfristen er mandag d.19. marts 2018.
Arbejdsstedet er på Teglholmen i København.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef for Web & CMS Henrik Riis på hrii@tv2.dk.
E-mail: hrii@tv2.dk