Visuel designer til sociale innovationsprojekter
- Firma
- ROCKWOOL Fonden
- Type
- Studiejob
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 3. april 2018
- Frist
- 11. april 2018
Er du en dygtig visuel designstuderende, der kan skabe engagerende visuelle redskaber, der understøtter alle dele af designprocessen? Har du lyst til at bruge dine evner til at bidrage til social innovation og udvikling af indsatser til udsatte unge?
Vi søger en studentermedhjælper med stærke visuelle formidlingsevner til vores interventionsteam i ROCKWOOL Fonden. Du bliver en del af et stærkt hold af servicedesignere, antropologer, økonomer, sociologer m.fl., hvor vi designer, afprøver og evaluerer innovative løsninger til væsentlige samfundsmæssige problemstillinger.
Vi er på udkig efter en studerende med en designfaglig baggrund indenfor enten visuel , service-, UX-, interaktions eller co-design, som kan hjælpe os med at skabe fængende visuelle materialer, som understøtter alle dele af udviklings- og designprocessen.
Dine opgaver vil være at bidrage til:
- Udvikling, design og produktion af visuelle materialer der kan understøtte udførelsen af brugerinterviews, co-design workshops og prototypeafprøvninger.
- Kommunikationsmateriale som fx konceptvisualiseringer, konceptvideoer, animationer, infografik m.m. som skal appellere til og klart kommunikere til forskellige målgrupper.
Læs mere om stillingen her:
https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/visuel-designstuderende-til-sociale-innovationsprojekter/
Sådan søger du
Ansøgning vedlagt CV, karakterudskrift og portfolio med dine 2-3 bedste eksempler på visuelle materialer sendes pr. e-mail til hra(at)rfintervention.dk Ansøgere, der har yderligere spørgsmål til stillingen, er velkomne til at kontakte service designer Helle Rohde Andersen på e-mail hra(at)rfintervention.dk eller telefon 28 90 58 30.
