← Jobs

Brand Strategy Intern

Firma
Kontrapunkt
Type
Praktik
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
19. april 2018
Frist
1. maj 2018
Kontrapunkt søger en Brand Strategy praktikant til efteråret med lidt større kærlighed til sproget end de fleste. Så har du en trænet pen på både dansk og engelsk, et skarpt analytisk blik med sans for detaljen og en klar holdning til branding og design, kan vi til gengæld tilbyde et 3-6 måneders praktikophold på et af Skandinaviens største og førende brandingbureauer. Som praktikant i vores Brand Strategy team kommer du til at: - skrive fængende tekster på dansk og engelsk til kampagner, brochurer og nettet - finde på navne og taglines til danske og internationale virksomheder og produkter - udarbejde ideoplæg til brandstrategier - sparre med vores designere og kreative teams - lave research og analysere både globalt og nationalt - assistere i forbindelse med workshops Dit nye praktiksted Hos Kontrapunkt lover vi en dynamisk og afvekslende hverdag i et kreativt miljø. Du kommer til at arbejde med dedikerede og søde kolleager med forskellige fagligheder og kompetencer, så du gennemgår et læringsforløb, hvor vi løbende diskuterer hvilke opgaver, du brænder for, og som passer til dine ønsker og erfaringer. Vi forventer at du er i gang med en journalistisk, samfundsvidenskabelig, erhvervsøkonomisk eller humanistisk uddannelse på fx CBS, KU, RUC eller DMJX. Du har gerne gennemgået skrivekurser eller er på anden vis trænet i at skrive journalistisk. Praktikopholdet er ulønnet, men efter forløbet kan der for den rette kandidat være mulighed for, at praktikopholdet fortsætter som studiejob med løn. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men med mulighed for at aftale nedsat tid i perioder til undervisning eller opgaveskrivning. Varigheden af forløbet er 3-6 måneder. Ansøgningsdeadline er tirsdag d. 1. maj. Samtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsdeadline, og opstart er primo august 2018.

Sådan søger du

Send følgende til job@kontrapunkt.com Motiveret ansøgning CV Karakterudskrift Eksempler på dit tekstarbejde - fx artikler, anmeldelser, pressemeddelelser eller lignende Mærk emnefeltet Brand Strategy Intern.

E-mail: job@kontrapunkt.com