← Jobs

Digital Design Praktikant

Firma
Danish AM Hub
Type
Praktik
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
25. april 2018
Frist
25. maj 2018
Danish AM Hub søger en digital design praktikant 2018 AM Hub er Danmarks nationale hub for 3D print. Vi ændrer den måde verden ser på produktion. Vi søger derfor netop nu en dygtig digital design praktikant til vores team. Vi leder efter en digital designer, der brænder for at arbejde med digitale medier, website og SoMe på tværs af platforme. Er du visuelt tænkende, skarp og passioneret omkring UX og design? Du skal gøre det, du er bedst til – skabe vores visuelle profil og udvikle den perfekte brugeroplevelse. Vi tilbyder et spændende praktikforløb og mulighed for at blive en del af et dedikeret og hårdtarbejdende team. Arbejdsopgaver Som praktikant får du din daglige gang på vores lokaler i den gamle Kapselfabrik i Valby – lige overfor bla. BIG arkitekter. I tæt samarbejde med vores kommunikations- og marketingchef, og resten af teamet vil du beskæftige dig med en række forskellige opgaver inden for digital, web og SoMe. Du vil bygge videre på vores design, udarbejdet af Urgent Agency. Eksempler på arbejdsopgaver: • Arbejde rigtig meget med vores website i WordPress, herunder opsætte og designe nye add ons og lettere programering • Skabe skitser, prototyper og detaljerede wireframes • Videreføre og forbedre det grafisk design løbende online • Udvikle interaktive elementer til websitet • Producere, klippe videoer og integrere dem på vores online medier • Sørge for at design stil opretholdes på tværs af medier • Arbejde med den fulde kunderejse for at sikre en god brugeroplevelse fra ende til ende. • Sørge for et brugerfokus i hele produktdesignprocessen Vi tilbyder En hverdag med spændende udfordringer og sparring med passionerede og dygtige kollegaer. Grundig introduktion til opgaven samt forventningsafstemning med hensyn til arbejdsopgaver. Du får et unikt indblik i, hvordan vi som filantropisk fond og nationalt videnshub arbejder med kommunikation og markedsføring – både internt og eksternt – til målgruppen og gæster. Om dig Vi forestiller os, at du er: • I gang med en videregående uddannelse inden for design, digital udvikling eller andet • Digital teknisk dygtig og elsker æstetik • Udadvendt, opsøgende og trives med et meget selvstændigt arbejde og korte deadlines • Kreativ og nytænkende og gerne byder ind med nye idéer • Videbegærlig efter alt, der rører sig i den digitale og kreative branche • Fuldt arbejdsdygtig i Illustrator og Photoshop og har erfaring med WordPress • Dygtig til at optage og redigere video • En teamplayer, som vægter et godt samarbejde højt Opstart og arbejdstider • Vi er fleksible i forhold til praktikperioden; husk derfor at skrive i din ansøgning, hvornår og hvor længe du har mulighed for at være i praktik hos os. Praktikpladsen er en fuldtidsstilling, men vi tager i høj grad hensyn til dit studie, og varigheden af praktikforløbet kan aftales nærmere. Om os Dansk AM-Hub er Danmarks platform for digital og additiv fremstilling. Vores mål er at ændre den måde vi traditionelt forstår begrebet produktion på ved at promovere og fremme brugen af nyere produktionsteknologier som Additive Manufacturing og 3D print – i erhvervslivet og i en bredere dansk kontekst. Vi holder til i et åbent kontor, i dejlige lokaler i Kapselfabrikken i Valby i et kreativt område.

Sådan søger du

Send din motiverede ansøgning samt CV i en samlet PDF fil mærket ”Praktik Digital Design” til vores sekretariatschef, Berit Vinther, bev@am-hub.dk

E-mail: bev@am-hub.dk