← Jobs

Marketingsassistent med grafisk baggrund

Firma
Troelstrup
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
2. august 2018
Frist
1. september 2018
Vi søger ny kollega med baggrund indenfor grafisk design, samt interesse for e-commerce til vores marketingsafdeling. Som marketingsassistent vil dit fokusområde ligge i krydsfeltet mellem e-commerce, marketing og grafisk design. Det er vigtigt, at du er fleksibel, samt kan lide at have flere bolde i luften og forskellige kasketter på, alt efter hvilke projekter vi har travlt med. Troelstrup forhandler tøj fra over 100 forskellige internationale brands. Butikken er Danmarks største enkeltstående modebutik og ligger centralt i København med 5 etager med tøj. Som marketingsassistent vil dine arbejdsopgaver spænde bredt, da vi er et lille, fleksibelt team med ansvar for mange forskelligartede funktioner. Du vil bl.a. blive ansvarlig for hele Troelstrups visuelle identitet dvs. produktion af alt fra grafiske elementer i butikkens omgivelser og emballage til webdesign og annoncering. I tillæg vil du assistere vores e-commerce team med kontinuerlig opdatering og vedligeholdelse af butikkens webshop, samt retoucering af billeder. Flere årig fuldtidserfaring indenfor grafisk design kræves ikke, men du skal kunne dit kram indenfor opsætning af materialer, der skal sendes til produktion. Det vil sige, at du skal være erfaren bruger af Photoshop, InDesign, Illustrator etc. I tillæg er det en stor fordel, hvis du har tidligere erfaring med backoffice og shop management i WordPress. Stillingen kræver, at du er struktureret og altid har styr på dine deadlines, selvom du har flere bolde i luften. Du skal kunne formidle dig flydende på dansk - både mundtligt og på skrift. Vi ser gerne, at du har flair for at formidle dig og det kræves, at du er fuldt ud i stand til at skrive fejlfrie tekster på dansk. Herudover er det en klar fordel, at du har passion for mode, livstil og fotografering, samt besidder teknisk know how omkring sidstnævnte. Din daglige gang vil være på vores kontor centralt i København i tilstødende lokaler til butikken. Du vil referere til vores ledende medarbejder indenfor e-commerce og marketing og vil dermed arbejde i tæt sammenspil med forretningens beslutningstagere.

Sådan søger du

Inkluder gerne link til dit portfolio i din ansøgning og send den sammen med dit CV til vores Communications Manager Cathrine Frederiksen caf@troelstrup.com. Spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller på tlf. 6130 1775. Vi holder samtaler løbende og stopper, når vi har fundet den rette til stillingen.

E-mail: caf@troelstrup.com