← Jobs

Erfaren UX designer til TV 2 UX & Digital Produkt Design

Firma
TV 2 Danmark A/S
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
6. marts 2019
Frist
29. marts 2019
Hos TV 2 er vi dagligt i kontakt med 1 million danskere på tværs af vores digitale produkter, som tæller tv2.dk, TV 2 PLAY og Apps som Nyheder, Sport, Vejr og tvtid. UX & Designteamets formål er at arbejde med design som strategisk værktøj, både på tværs af vores digitale produktportefølje og i vores organisation. I praksis betyder det, at vores arbejde skal være til glæde for brugerne, til gavn for forretningen og muligt for udviklerne at realisere. Vi arbejder i en agil udviklingsorganisation med inkrementelle produktforbedringer i tæt samarbejde med resten af huset. Som UXer hos os i København, vil du i 2019 have fokus på at etablere vores praksis omkring brugercentreret udvikling, og på at facilitere hypotese- og konceptvalideringsforløb. Samtidig vil du være den primære UXer på produktet tv2.dk og de bagvedliggende redaktionelle værktøjer, i tæt samarbejde med det øvrige UXD team som består af 10 designere. Dertil får du mulighed for at: • Arbejde agilt og bidrage til etablering af praksis for systematisk brugerinvolvering og hypotese-afprøvning i alle initiativer • Etablere og systematisk mappe logiske flows med fokus på konvertering og brugsscenarier • Tænke tracking, funnels og mulighed for A/B-test ind, når du designer IA og flows • Undersøge, analysere og præsentere data fra både kvantitative og kvalitative test • Omsætte produktstrategier til konkrete features i tæt samarbejde med Product Management, Nyhedsredaktionen og udviklingsteams. Alt sammen imens du arbejder sammen med 70+ søde, dygtige og ambitiøse kollegaer om at forme såvel teamet som hele udviklingsafdelingen. Vi forventer, at du har solid erfaring med de klassiske UX-discipliner: • User research og brugerinvolvering, brugertest og analytics • Wireframing (Sketch) og Prototyping (både klikbare og håndtegnede) • Validering af hypoteser gennem eksperimenter, task analysis og journey mapping. I tillæg hertil ved du hvad microcopy og -interactions kan gøre for oplevelsen og brandet og du har minimum tre-fem års erfaring med digital produktudvikling. Arbejdsstedet vil primært være på Teglholmen i København, men der vil også være dage med kollegaerne på Kvægtorvet i Odense, da UXDteamet er fordelt på begge lokationer.

Sådan søger du

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Maja S. Raunbak, Chef for UX & Digital Produkt Design tlf.: 30100201 Se stillingsopslag og link til ansøgningsformular på TV 2s hjemmeside: https://omtv2.tv2.dk/job/ledige-stillinger/?jobid=41045&locale=da_DK Ansøgningsfrist: Fredag d. 29. marts 2018, vi holder samtaler løbende.