← Jobs

Lærer til undervisning i arkitektur

Firma
Krabbesholm Højskole
Type
Fuldtid
Sted
Vestjylland
Oprettet
1. juni 2021
Frist
20. juni 2021
Krabbesholm søger pr. 01.08.2021 lærer til undervisning på linjefaget arkitektur. Vi forestiller os, at du har en uddannelse fra en af landets arkitektskoler eller en tilsvarende baggrund. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en af skolens faste linjefagslærere i arkitektur. Undervisningen er værkstedsbaseret og tager udgangspunkt i den enkelte elevs arbejde. Der er tale om en tidsbegrænset heltidsstilling, som i første omgang gælder for ét semester. Ud over undervisning og forberedelsestid består dit arbejde i at indgå aktivt i højskolens dagligdag med bl.a. morgensamlinger, foredrag, ganggrupper, fester, weekendarrangementer, møder og dagligt samvær med eleverne. Du skal være indstillet på at bo på skolen. Højskolen stiller en mindre bolig til rådighed.

Sådan søger du

På højskolens hjemmeside www.krabbesholm.dk kan du få et indtryk af skolens dagligdag og undervisningen i arkitektur. Du er herudover velkommen til at kontakte konstitueret forstander Charlotte Jensen for at høre nærmere om stillingen: cj@krabbesholm.dk, telefon: 28961629 Send din ansøgning til post@krabbesholm.dk inden søndag d. 20.06.2021

E-mail: cj@krabbesholm.dk