Grafisk designstuderende
- Firma
- Le bureau
- Type
- Praktik
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 19. juni 2021
- Frist
- 2. juli 2021
Le bureau søger en dedikeret og videnbegærlig praktikant til efteråret 2021.
Vi er et tværfagligt designbureau i vækst. Vi arbejder med visuel identitet, spatial design og wayfinding. Vores opgaver ligger inden for arkitektur, kultur, turisme og byudvikling.
Din interesse bliver vækket når du hører om:
- Grafisk design baseret på emperi. Det kunne være wayfinding til demente eller kartografi tegnet til at opmuntre til en særlig adfærd.
- Design af identitet med særlig fokus på inddragelse af kunst og sanselig æstetik.
- Opgaver fra Blåvandshuk til Nordisland.
Dine opgaver kan være:
- Først og fremmest at lave det du er bedst til og interesserer dig for, så dit ophold bliver så relevant som muligt for din uddannelse.
- Gennemlæsning af forskningsartikler o.a. relevant litteratur.
- At være med på sidelinjen i et projekt fra research til konceptfase til kundemøder til endelig aflevering.
Vi lægger vægt på en gennemarbejdet portefølje med relevante eksempler på design- og researchopgaver, og har du særlige talenter inden for f.eks. illustration, fotografi, animation m.m. vil vi meget gerne også se eksempler på dette.
Derfor: Vi ser meget på din portefølje i udvælgelsesprocessen, så lad den endelig fylde mest i din ansøgning.
Praktisk:
Kontoret ligger på Frederiksberg og så må du forvente at skulle med rundt i landet på projektbesøg.
Sådan søger du
Send en ansøgning som pdf til Else Hvid på eh@lebureau.dk – din ansøgning skal ikke fylde mere end at den kan sendes på mail.
E-mail: eh@lebureau.dk
