← Jobs

Strategisk stærk UX'er

Firma
Acceleration
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
24. januar 2022
Frist
18. februar 2022
Strategisk stærk UX’er søges til nyt globalt bureaubrand Efter en spændende reorganisering er vores design- og experience-afdeling (tidligere Flip Studio) i GroupM blevet en del af det globale bureaubrand Acceleration. Det betyder, at vi i fremtiden får større projekter og bliver mere orienteret mod Norden og globalt. Du kommer både til at beskæftige dig med udvikling af helt nye produkter og services, og med at optimere informationsarkitektur og usability på eksisterende løsninger. På større designprojekter vil du evt. komme til at tage rollen som product owner. Vores kunder spænder fra store organisationer, FMCG-brands og mindre startups. Vi arbejder altid med udgangspunkt i menneskelige indsigter og med en metodik der tager udgangspunkt i Design Thinking. Du kommer til at indgå i vores team som primært består UI og IX designere. Som UX’er kommer du til at drive og udføre aktiviteter på tværs af research, konceptudvikling, mockups, prototyping, tests, design, mm. Du kommer til at spille en nøglerolle i vores projekter og overfor vores kunderne. Hvad enten du har været i gamet i mange eller blot har et par års erfaring, så send os en ansøgning – der er rig mulighed for at præge stillingens præcise indhold. Om dig: Relevant uddannelse i fx interaktionsdesign, informationsvidenskab eller digital design (gerne som overbygning på en kommerciel eller humanisk bacheloruddannelse). Mindst 2 års erfaring som UX’er. Erfaring fra designbureau. God til at kommunikere og til at arbejde på tværs af mange fagligheder. Stærk forretningsforståelse. Løsningsorienteret og pragmatisk. God forståelse for marketing og samspillet mellem teknologier. Vi ser gerne, at du kan se dig selv i de fleste nedenstående punkter: Du er vant til at udvikle kreative og innovative digitale koncepter på baggrund af markedsundersøgelser, forretningsbehov og brugerindsigter. Du har erfaring i at scope, planlægge og drive UX aktiviteter fra de indledende strategiske overvejelser til at løsningen går live. Du er vant til at planlægge og afholde workshops for designteams og stakeholders og kan facilitere beslutninger i forhold til koncepter, strategi og design. Du er en stærk informationsarkitekt. Du er vant til at optegne brugerrejser og til at udvikle wireframes til apps, hjemmesider, landingpages, mm. Du har erfaring med kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder og kan omsætte data til værdifulde indsigter. Du er vant til at udvikle prototyper og til at foretage bruger- og usabilitytests Du har erfaring med design thinking og agile metoder som fx Lean Startup, Lean UX og GV Sprints. Du er vant til at arbejde med frontendudviklere og kan være bindeled mellem design og teknik. Du har et kommercielt mindset og er vant til at være drivende på kunderelationer. Hvem er vi? Acceleration er et nyligt relanceret, globalt konsulenthus med en stærk nordisk tilstedeværelse. Vi er cirka 80 kollegaer i Norden med 60 af os placeret på vores kontor i København, Danmark. Vi er en stærk blanding af konsulenter, data scientists, teknologer, UX-designere og praktikere, og sammen har vi fusioneret vores ekspertise inden for Google Marketing & Cloud Platforms, oplevelsesdesign og data science for at skabe en integreret konsulentforretning. Med andre ord hjælper vi brands med at modernisere deres forretning ved at fokusere på bæredygtig vækst og ved at bygge stærke forbindelser mellem mediestrategi, teknologi og marketingmål. Du kan lære mere om Acceleration her: https://meetacceleration.com/ Acceleration er en del af GroupM – den største bureaukoncern i Norden. Vores gruppe består af bureauerne MediaCom, Mindshare, Wavemaker og Acceleration. Vi er omkring 500 medarbejdere i GroupM Denmark, hvoraf 450 er placeret på vores kontor i Holmbladsgade 133 i København. En nøgleværdi for vores måde at arbejde på er “Growing Together”. Vi tror på, at de mest givende og inspirerede karrierer skabes af evig læring, udvikling og uddannelse. Da vi er en agil organisation og arbejder tværfagligt, har du mange muligheder for at prøve forskellige hatte og finde ud af, hvad du synes er spændende at vokse ind i. For yderligere information om stillingen, kontakt Recruitment Manager, Johan Hillers, på johan.hillers@groupm.com eller Kim Blangsted Henriksen, Digital Product Director, på kim.henriksen@acceleration.biz. Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan søger du

Hvordan søger jeg? Upload din ansøgning og CV til https://jobs.jobvite.com/acceleration-emea/job/oyHKhfw0 . Vi holder løbende samtaler, og søger en person der kan starte hurtigst muligt.