Grafisk Designer
- Firma
- Simply Chocolate
- Type
- Deltid
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 25. januar 2022
- Frist
- 17. februar 2022
GRAFISK DESIGNER
Vi har meget at se til og et væld af spændende projekter i horisonten, og derfor søger vi en grafisk designer/ freelancer, der kan bistå vores brand team én dag om ugen.
Simply Chocolate er et chokoladebrand med alt fokus rettet på god smag, naturlige ingredienser, æstetik og bæredygtighed. Vi producerer alt vores chokolade i København, og vi har en målsætning om at overbevise forbrugeren om, at chokolade smager bedre på naturlige ingredienser, og at vi alle har et ansvar for at tage bæredygtige valg.
OM JOBBET OG OPGAVERNE
Vi har brug for en selvstændig skarp hånd, der kan håndtere et bredt spekter af grafiske opgaver. Du får din plads overfor vores Brand Manager, og skal tage en masse grafiske opgaver fra hans skuldre. Rentegning, klargøring til tryk, opsætning af digitalt og trykt materiale, præsentationsmateriale, emballageopsætning, etc.
HVEM ER DU
Du er en erfaren grafiker, der arbejder selvstændigt og kan dit håndværk, Du forstår at sætte dig ind i en brandidentitet, og kan udarbejde materiale der passer i look and feel til vores brand.
Du holder styr på deadlines, og er god til at kommunikere, hvis du støder ind i udfordringer.
Din profil
- Solid erfaring og forståelse for grafiske opgaver. Gerne 10+ år
- Navigerer uden problemer i InDesign og Photoshop og gerne Adobes fulde Creative Cloud pakke
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Glad og positiv
- Struktureret og engageret
- Selvkørende
VI TILBYDER
Du tilbydes et job med alsidige opgaver, og med mulighed for at passe dit eget ved siden af. For os er det ikke så vigtigt, om du sidder her to halve dage eller én hel – vi er fleksible – vi ønsker dog, at du sidder fysisk på vores kontor. Du får ambitiøse, passionerede kollegaer, der tror på og brænder for vores produkter. Vi elsker i øvrigt chokolade, og du kan selvfølgelig spise løs, indtil du ikke orker mere.
Løn og ansættelsesvilkår afhænger af kvalifikationer og ønsker.
For mere information eller spørgsmål kan du tage fat i Lars Fink Rasmussen på lfr@simplychocolate.dk.
Portfolio og CV sendes til career@simplychocolate.dk. Vi ansætter en kandidat, så snart det rigtige match er fundet.
Sådan søger du
Portfolio og CV sendes til career@simplychocolate.dk. Vi ansætter en kandidat, så snart det rigtige match er fundet.
E-mail: career@simplychocolate.dk