Creative Content Specialist - hjælp os med at sætte den kreative retning
- Firma
- Devoteam Danmark
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 25. januar 2022
- Frist
- 4. marts 2022
Elsker du alt der rimer på content marketing og kreativ eksekvering, og er du i starten af din karriere? Bliver du motiveret af, friheden i at udfolde dig kreativt, både på video, grafisk og sprogligt, og skabe banebrydende indhold? Og kan du se dig selv i en energisk organisation med en uformel tone? Så har vi det perfekte job til netop dig.
Devoteam Danmark er en konsulentvirksomhed med omkring 350+ medarbejdere, der rådgiver virksomheder i alle aspekter omkring IT, digitalisering og databehandling. Devoteam Danmark består af 5 operational business units ; Devoteam Management Consulting, Devoteam Technology Consulting, Inviso by Devoteam, Jayway og Cloudeon.
Ambitionerne er store for fremtiden, og alle enheder er afhængige af et maskinrum, og en Marketing funktion, der fungerer, for at kunne lykkes med vores vækstambitioner og vision om at skabe Creative Tech for Better Change. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Om dig
Vi søger dig, der er nyuddannet eller i starten af din karriere. Vi forestiller os, at du har en professionsbachelor, bachelor eller en kandidat i marketing, kommunikation, digital kommunikation eller lignende. Hertil er det vigtigt, at du har gode kreative evner inden for video, grafik, motion-graphics osv. samt, at du kan begå dig på både på dansk og engelsk. Vores overordnede virksomhedssprog er engelsk.
Professionelt har du allerede erfaring med content marketing, og du er derfor komfortabel ved, at tage det kreative ansvar når rammerne er sat. Mere specifikt forventes du at have erfaring med grafisk editering, editering af billeder, fotografering, video optagelse, færdiggørelse af videomateriale, en teknisk forståelse og kreative evner inden for events. At du kan fremvise en portfolio med dit kreative arbejde er en fordel.
Som person er du en udadvendt holdspiller, som evner at skabe rolige rammer, for folk der skal medvirke i indhold. Du er kreativ, klar på udfordringer og er ikke bange for, at udtrykke din kreative mening for at højne kvaliteten og rykke standarden for content i IT branchen. Du vil opleve et miljø hvor fri eksekvering inden for faste rammer, rettet mod det overordnede kreative univers, prioriteres. Du skal derfor trives i et miljø, hvor frihed under ansvar forfølges.
Du vil blive en del af vores nye marketing team, som med tiden vil komme til at bestå af 5 personer. Du vil være tilknyttet vores forskellige business unites i København, og vil have primære arbejdsplads på vores kontorer på Østerbro og i Indre by. I rollen vil du referere til Devoteam Danmark’s Marketing Director, Dan Sørensen.
Arbejdsopgaver
Du vil blive ansvarlig for håndteringen af en bred række opgaver inden for content marketing. Opgaverne indebærer blandt andet:
- Optagelse af video-content, herunder teasere til SoMe, case film og lignende
- Video animationer og motion graphics
- Grafisk udvikling af emails
- Visuals til hjemmeside
- Opsætning af whitepapers
- Animering af Gifs
- At skabe engagement og en kreativ tråd
- At være med til at smelte brands sammen og sikre at de kreative højdespringere, tages med fra de forskellige business units og ind i den fælles fremtidige brand-rejse.
- Skabe en god relation til vores kreative afdelinger på hovedkontoret i Paris
Målet er, at positionere Devoteam som det førende IT konsulenthus.
Vi tilbyder
Hos Devoteam tager vi balancen mellem arbejdsliv og privatliv seriøst, og vi tilbyder stor grad af frihed og fleksibilitet.
Devoteam har været på listen over Great Place to Work Denmark næsten kontinuerligt i de sidste 20 år, hvilket skyldes en lang række faktorer og initiativer - herunder en unik organisation, en stærk virksomhedskultur med integrerede værdier, en moderne ledelsesstil, udviklingsmuligheder, medarbejderordninger og sociale arrangementer.
Sådan søger du
Er du interesseret i at være en del af teamet? Følg linket her for at ansøge: https://jobs.smartrecruiters.com/Devoteam/743999800343644-creative-content-specialist-hj-lp-os-med-at-s-tte-den-kreative-retning
Tryk på "Jeg er interesseret", og send os din ansøgning, dit CV, portfolio og andre relevante dokumenter.
Vi interviewer løbende og leder efter en, der kan starte hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen eller til Devoteam Danmark, er du meget velkommen til at kontakte Dan Sørensen på telefon +45 29 44 14 24.
