← Jobs

Cobe søger en ambitiøs og stilsikker grafisk designer/digital designer

Firma
Cobe
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
4. februar 2022
Frist
6. marts 2022
Cobe søger en grafisk designer/digital designer til at have ansvar for tegnestuens visuelle identitet, forme al Cobes kommunikation online og offline, udvikle interne designprodukter samt opgaver i forbindelse med Cobes arkitekturprojekter. Du får ansvar for cobe.dk – bl.a. løbende at designe og formidle Cobes projekter. Du skal opdatere Cobes CMS, have kendskab til grundlæggende webteknologier såsom javascript, CSS m.v. og desuden gerne have indsigt i templates og tilpasning af Craft CMS. Du er ansvarlig for at designe alle Cobes egne produkter så som booklets, kampagner, tryksager og præsentationer igennem alt fra udvikling af overordnede koncepter til layout og art work. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Cobes kommunikations-team og ledelse. Udover tegnestuens egen kommunikation vil du også være involveret i Cobes arkitekturprojekter. For vores kunder vil du kunne komme til at udvikle visuelle identiteter, rumligt design, interiør, industrielt design, wayfinding m.v. Om dig - Du er interesseret i arkitektur og har en god rumlig forståelse. - Du er ambitiøs, hurtig og kreativ med et skarpt design-blik - Du er selvstændig, tager ansvar og samtidig alsidig og fleksibel - Du har en baggrund som designer fra DMJX, KADK eller tilsvarende - Du har digital designerfaring og kan klargøre og uploade materiale til CMS - Du er flydende i Adobe-pakken og Rhino el. lign 3D-program - Du er tryg ved klargøring og afsendelse af filer til tryk og print.

Sådan søger du

Om ansøgningen Ansøgninger behandles løbende og samtaler afholdes løbende. Send derfor din ansøgning til os inkl. portfolio og CV hurtigst muligt. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningen sendes til job@cobe.dk mærket ”Graphic Designer” i emnefeltet. Ansøgninger behandles fortroligt og iht. GDPR. For yderligere spørgsmål om stillingen, kontakt venligst Director of Business Development and Communications Stine Lund Hansen på slh@cobe.dk eller +45 3254 4300. Om Cobe Cobe er et arkitektfirma dannet i København i 2006 af arkitekt Dan Stubbergaard. Vi har kontor i en nedlagt industribygning i Københavns Nordhavn. Cobe beskæftiger ca. 150 dedikerede arkitekter, byplanlæggere, landskabsarkitekter og bygningskonstruktører. I dette faglige fællesskab udvikler Cobe projekter i ind- og udland, der alle har en ambition om at skabe rammer, som aktivt bidrager til et ekstraordinært hverdagsliv. Cobe har i de seneste år markeret sig med en række prisvindende projekter i ind- og udland, herunder Nørreport Station i København, The Silo i Københavns Nordhavn, Ragnarock Museum i Roskilde samt adidas hovedkvarter i Tyskland.

E-mail: job@cobe.dk