Consultant Intern hos dentsu X
- Firma
- dentsu
- Type
- Praktik
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 21. februar 2022
- Frist
- 29. april 2022
Er du nysgerrig på bureaulivet, og brænder du for medier, brands og digital markedsføring? Så kan det være netop dig, vi leder efter!
Hos Danmarks stærkeste mediebureau dentsu X søger vi altid efter nye talenter, og det betyder, at vi til efteråret 2022 søger 2 praktikanter til vores kontor i København. Praktikforløbet vil byde på en lærerig udvikling, der giver dig et solidt afsæt for en karriere i mediebranchen, hvor du, udover berøring med de forskellige markedsføringskanaler, også vil komme i berøring med indsigter, strategi og kunderådgivning.
Opgaver og ansvar
• Bidrage med medie- og målgruppeindsigter, der danner baggrund for konkrete anbefalinger til kampagner, strategi og medievalg
• Kampagneplanlægning samt booking af kampagner
• Supportere dentsu Xs konsulenter herunder projektledelse, opbygning af præsentationer og rådgivning
• Deltagelse i møder med kunder, mediehuse og andre leverandører
• Supportere på kampagner, projekter og kundeopgaver
• Udarbejde indsigtsbaserede analyser, der lægger fundamentet for den efterfølgende digitale mediestrategi og indkøb
• Bidrage til udvikling af mediestrategi
• Udarbejde kampagneevalueringer
Personlige og faglige kompetencer
Du er universitetsstuderende eller studerer på en mellemlang videregående uddannelse inden for fx kommunikation, markedsføring, medier eller strategi. Du er formegentlig i gang med din kandidat, eller også er du ved at afslutte din bachelor.
• Du er nysgerrig, energisk, rummer masser af gå-på-mod og har et proaktivt mindset
• Du er ansvarsbevidst og har et stærkt drive med fokus på altid at finde den bedste løsning.
• Du besidder selvstændighed ift. at turde tage en opgave og løbe den i mål.
• Du kan opretholde en høj kvalitet, mens du jonglerer mellem forskellige opgaver, hvor nogle vil være rutinemæssige.
• Du har gode engelskkundskaber, da vores kunder er både nationale samt internationale.
• Du har fin talforståelse, og Excel skræmmer dig ikke.
Om dentsu X
Dentsu X er et mediebureau som er en del af Danmarks største marketing bureaugruppe, Dentsu, der samlet tæller +500 ansatte i Danmark. Vores fornemmeste opgave er at få brands ud at leve – i en verden, hvor mediemulighederne er mange og forbrugsmønstre stærkt varierende. Derfor agerer vi ud fra udviklingen i medielandskabet, og bruger denne viden til at levere strategisk funderede medieoplæg og medieindkøb til vores alsidige kunder, der bl.a. tæller Aqua D’or, Spies, Polestar, Red Bull, Lalandia, IKEA, Ørsted, Interflora og mange flere.
• Vi er tæt knyttet hold af 35 ambitiøse, dygtige og rare kollegaer
• Vi bevæger os på grænsen til det uprøvede, hvortil særligt digitale og innoverende løsninger danner base for planlægningen
• Vi elsker at udfordre og teste nyt af på vores kunder
• Og så nyder vi gerne en fredagsøl eller sodavand i hinandens selskab når ugen er omme
Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet:
• Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus
• Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling
• Følge en medarbejder fra et af de andre teams (Buddy ordning)
• Tage en styrketest og deltage ved en opsamlende session, hvor der vil være fokus på faglig såvel som personlig udvikling
• Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter
• Få mulighed for at besøge vores kontor i Aarhus
• Lære at pitche
• Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset
Psst… Vidste du at Young Guns har vundet prisen for bedste onboarding i awardshowet Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed de sidste 2 år?
Hvor, hvornår og hvordan?
Vi befinder os i centrum af København, og vores kontor har en dejlig placering ned til Christianshavns kanaler, nærmere bestemt Overgaden Neden Vandet 7, 1414 København.
Praktikperioden løber fra august til december. Praktikken er fuldtid og ulønnet – til gengæld tilbyder vi et væld af sociale arrangementer, masser af læring og ikke mindst en lækker, og gratis, morgenmads- samt frokostordning.
Hvis du vælger at søge flere praktikstillinger inden for dentsu (Carat, dentsu X, iProspect, Merkle eller Amplifi), så sørg venligst for at tydeliggøre det i dine ansøgninger. Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 29. april 2022.
Sådan søger du
Lyder dentsu X som stedet for dig, så tøv ikke med at ansøge ved at trykke på denne link: https://dentsuaegis.wd3.myworkdayjobs.com/en-US/DAN_GLOBAL/job/Aarhus/Digital-Intern_R0988092. Videre opretter du en konto i vores rekrutteringssystem, og bagefter vedhæfter du en motiveret ansøgning og dit CV. Systemet vil også bede dig udfylde lidt information om dig selv.
