← Jobs

Copywriter

Firma
Clever
Type
Fuldtid
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
4. april 2022
Frist
4. maj 2022
Clever søger en Copywriter med mod på at forme fremtidens e-mobilitet Hos Clever sætter vi brugeren i førersædet og former fremtidens e-mobilitetsløsninger, så det er nemt at vælge og køre elbil. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange derude. Vores fire kerneværdier er: Optimistic – Forward – Intuitive – Human. De er vores ledestjerner, som skal sikre, at vi når i mål med enkle, innovative, og relevante løsninger, der er designet til at begejstre mennesker. Inddragelse af brugere, kunder og samarbejdspartnere er derfor en naturlig del af den måde, som vi arbejder på i Clever. Vi er på en spændende rejse, og nu har vi brug for en Copywriter, der kan hjælpe os med for alvor at vække vores brand til live med engagerende tekster i de kontaktpunkter, hvor vi møder vores kunder og partnere. Som Copywriter bliver du et vigtigt medlem af vores Customer Engagement-team, som skaber content og kundeengagement i Clevers kanaler og touchpoints. Vi leder efter en Copywriter, der elsker håndværket og kan skrive tekster, som engagerer vores kunder, uanset kanal eller touchpoint i kunderejsen. Du evner at sætte dig i kundens sted og møde dem med tekster, der kan spænde fra simple budskaber i en pushbesked til brugerguides, hvor din evne til at forvandle komplekse emner til brugervenlige og engagerende tekster er central. Det kræver, at du er nysgerrig, proaktiv og har en god forståelse for kundevendt kommunikation. Du skal kunne navigere mellem at skrive tekster til en konkret kontekst og at bidrage til at udvikle større indholdskoncepter, der engagerer vores kunder. Derfor skal du både mestre at skrive kreativt og informativt. Primære opgaver: Skrive og optimere tekster i kundevendte kanaler (web, app, e-mail, sms mv.) Omsætte produkt- og teknikrelaterede emner og processer til letforståelige tekster i fx salgsog onboardingmaterialer Kvalitetssikre og revidere tekster ift. Clevers tone-of-voice Udvikle kernefortællinger til nye produkter og initiativer i Clever Skrive informationsmateriale, FAQ’er mv., der støtter op om kunderejsen Optimere præsentationsindhold i fx webinarer og kundemøder Sparre med Content Managers og Marketing Managers omkring udvikling af indhold Sparre med Social Media Manager og bistå med udvikling af tekster til SoMe Sparre med kolleger omkring vægtning af tekst og visuelt indhold Opdatere tekster på tværs af Clevers kanaler Læse korrektur og oversætte tekster Dine opgaver kræver, at du trives i tæt samarbejde med flere kollegaer, der udvikler content, men du vil også være vigtig i samarbejdet med øvrige teams i Clever. Dine tætteste kollegaer er content managers, visual designer og marketingprojektledere. Personlige kvalifikationer Du udviser klar empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere Du er antibureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100% i forhold til det aftalte Du er nem at samarbejde med og hjælper altid en kollega, når der er behov for det Du er altid villig til at sætte dine egne mål og opgaver i baggrunden for det, der er bedst for vores kunder og Clever. Du er mere praktiker end teoretiker og er god til at se muligheder, når de opstår. Din baggrund Vi forestiller os, at du har en uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller lignende. Du har erfaring med at skrive engagerende tekster til flere kanaler, og ved hvordan du tilpasser et budskab på tværs af app, web, sociale medier, informationsmateriale mv. Du har gerne +3 års erfaring med tekstforfatning fra enten bureau eller en større virksomhed – gerne begge dele.

Sådan søger du