Grafisk designer til verdens førende CS:GO-site
- Firma
- HLTV.org
- Type
- Fuldtid
- Sted
- Østjylland
- Oprettet
- 28. april 2022
- Frist
- 28. maj 2022
Til vores kontor i Aarhus N, leder vi efter en designer, der vil være en del af at videreudvikle på verdens førende Counter-Strike-nyhedsside på tværs af vores web- og app-platforme.
Din rolle
Som designer hos HLTV.org kommer du til at arbejde med en hjemmeside med en stor brugerbase. På månedsbasis bliver siden besøgt af mere end 5.5mio. brugere, der søger information omkring alt, der vedrører professionelt Counter-Strike. Vi har fart på, og da vi er et lille udviklingsteam, vil du opleve, at den gode idé sagtens kan være udviklet og gå live til vores brugere om en dag, frem for flere måneder ude i fremtiden.
Vores platforme dækker over:
- Vores hjemmeside (HLTV.org)
- App (Android & iPhone)
- Video (YouTube, Twitch & Podcast)
Du kommer - kliché eller ej - til at have mange bolde i luften, og vi tror på, at den bedste feedback er den, vi får direkte fra vores brugere. Derfor sender vi også hurtigt opdateringer ud, så vi hurtigt kan finpudse og rette til baseret på feedback.
Du kommer til at indgå i vores udviklingsteam i Aarhus, der pt består af én designer og seks udviklere.
Om dig
Om du er nyuddannet eller har erhvervserfaring er som sådan underordnet. Så længe du forstår, at vi ikke kan fjerne alle reklamer for at gøre produktet pænere til Dribbble-portfolioen.
Vi er på jagt efter en designer, der brænder for at være med til at skabe den bedste oplevelse for vores brugere, og som vil være med til at udvikle morgendagens løsninger på tværs af vores platforme.
Vi er på jagt efter dig, der:
- Kan arbejde på tværs af platform (Web / App)
- Har erfaring med Figma eller lignende designprogrammer
- Kan arbejde på flere projekter ad gangen
- Vægter funktion over form
- Selv kan følge en idé fra skitse til færdig mockup
Det er derudover en fordel, hvis:
- Du har erfaring med HTML / CSS og andet frontend
- Du har erfaring med motion graphics
- Du har erfaring med 3D-produktion
- Du er bekendt med esport og har et godt kendskab til Counter-Strike
Vi tilbyder
- Flextid
- 37 timers arbejdsuge
- Betalt mobil, internet og laptop
- Frokostordning
- Fri kaffe & sodavand
- Årlig tur til de største Counter-Strike-events i verden.
Om HLTV.org
HLTV.org er grundlagt i 2002 og er verdens største esportsmedie udelukkende med fokus på Counter-Strike. HLTV er med helt i front i en branche, der vokser lynhurtigt.
Virksomheden blev i 2020 solgt for en kvart milliard kroner til danske Better Collective, hvor den originale ledelse fortsat er en del af virksomheden.
Vi er en lille uformel udviklingsafdeling der holder til i Aarhus N, og selvom gaming ofte er sjov og ballade, har vi stadig den seriøsitet det kræver at udvikle og drive et top 1.000-website i verden med over 300mio. månedlige sidevisninger fra 5.5mio. besøgende.
Sådan søger du
Sådan søger du jobbet
Du søger jobbet ved at sende os en ansøgning samt portfolie til jeppe@hltv.org.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og stillingen tages ned igen, når den rette designer er fundet.
E-mail: jeppe@hltv.org
