← Jobs

Studentermedhjælper til marketing, PR og designopgaver

Firma
Vibe Harsløf
Type
Studiejob
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
11. oktober 2022
Frist
11. november 2022
Vi søger en engageret og sej studentermedhjælper som har lyst til at tage del i at løfte Vibe Harsløf’s univers både på sociale medier, i nyhedsbreve og på vores website. Det danske smykkebrand Vibe Harsløf har eksisteret siden 2008. Vibe Harsløf er kendt for sine fantasifulde og elegante smykker som i dag sælges i både København, Paris, London og Tokyo. Hun har blandt andet lavet smykker i samarbejde med Wood Wood, Soulland, Ann Sofie Madsen og senest designeren Astrid Andersen. Vi søger dig som er klar på at tage fat og til tider selv kan løbe med bolden. Vi elsker at du tager initiativ og sprudler af idéer og mulige løsninger når vi udvikler vores fremtidige kampagner til blandt andet sociale medier og nyhedsbreve. Derudover skal du have mod på at få ansvaret for driften af virksomhedens SoMe og PR aktiviteter, samt andre ad hoc opgaver løbende. Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver bestå af: Drift af Vibe Harsløf’s Instagram, Facebook, Tik Tok og Linkedin. Blandt andet content planlægning, opsætning og håndtering af henvendelser samt besvarelser. Kontakte og koordinere samarbejder med relevante influencers, som taler ind i Vibe Harsløf’s stil og univers. Udvikling og upload af relevante stories, inspirerende reels og billeder i samarbejde med vores grafiske designer. Bibeholde en rød tråd og storytelling på tværs af vores sociale platforme med udgangspunkt i vores brandidentitet og kommunikationsstrategi. Udvikling og opsætning af ugentlige nyhedsbreve. Håndtering og opdatering af vores Google Drev. Ajourføre vores samarbejdspartnere med PR- og marketingmateriale. Udarbejdelse samt tilretning af tekster til vores websites, produkt- og kategoribeskrivelser på dansk og engelsk. Hos Vibe Harsløf tilbyder vi at du kan udvikle dig både på egen hånd og samarbejde med vores team. Du vil få en masse ansvar, men også tid til at kunne dygtiggøre dig og udforske nye sider og kompetencer af dig selv. Vi er et omfavnende team, som arbejder bedst med et smil på læben og tager tingene som de kommer. Ingen er perfekte og det er vigtigt at vi kan hjælpes ad med at nå i mål. Vi er et kompetent og hårdtarbejdende team, hvor der skal være plads til at arbejde intensivt, men også til at tage en sludder for en sladder. Vi elsker at blive inspireret og gør en dyd i at dele oplevelser, inspiration og tanker. Din hverdag vil være på vores hovedkontor i Indre by.

Sådan søger du

Ansøg jobbet, ved at skrive kort om dig selv og sende dit CV til Vibe på Vibe@vibeharsloef.com. Har du spørgsmål så ring til Vibe på +45 26331514

E-mail: vibe@vibeharsloef.com