← Jobs

Kommunikationspraktikant

Firma
Villa Kultur
Type
Praktik
Sted
Københavnsområdet
Oprettet
17. oktober 2022
Frist
30. november 2022
Villa Kultur søger en kommunikationspraktikant til foråret 2023 med fokus på udvikling af digitale koncepter. Brænder du for at arbejde med kommunikation og tør du være ambitiøs på vegne af Københavns kulturliv? Så er det måske dig, vi søger! Som kommunikationspraktikant i Villa Kultur skal du have mod på at kaste dig ud i nye udfordringer, kunne arbejde selvstændigt og have øje for den gode historie i alt, hvad du laver. Vi arbejder i et ambitiøst og kreativt iværksættermiljø, og vi kan tilbyde dig en praktikplads, hvor der er plads til idéudvikling og medbestemmelse, så du kan sætte dit præg på kulturlivet i København. Hvem er Villa Kultur? Villa Kultur er en non-profit medlemsforening stiftet i 2017 og er placeret i en gammel herskabsvilla på Krausesvej i København. Villaen fungerer både som arbejdsfællesskab for kulturprofessionelle, venue for talenter og kreative erhverv og som talerør for foreningens medlemmer og målgruppe. Vores mission er at få flere til at skabe økonomisk bæredygtige virksomheder, der bidrager kulturelt til vores samfund. Derfor tilbyder vi unikke rammer, passionerede fællesskaber og professionel udvikling for selvstændige med ambitiøse kulturelle bundlinjer. Alt sammen for at leve i en verden, hvor kultur kan betale sig - også for dem, der skal leve af det. Så har du lyst til at blive en del af et kreativt arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine evner indenfor formidling af kultur, udvikling af SoMe koncepter og tekstforfatning, så er dette en unik mulighed for en praktikplads med masser af ansvar, plads til udvikling og stort netværk i Københavns kulturliv. Om stillingen: Som praktikant i Villa Kultur bliver du en vigtig del af vores sekretariat. Du får mulighed for at sætte dit præg på Villa Kulturs agenda og bidrage til at optimere og videreudvikle Villa Kulturs kommunikation og markedsføringsindsatser. Du får lov til at opleve både upcoming og etablerede kunstnere helt tæt og formidle deres virke, og du bliver en del af et stærkt fællesskab af professionelle fra kulturlivet. Arbejdsopgaver: - Udvikle koncepter og indhold til sociale medier, nyhedsbrev og hjemmeside - Udarbejde pressemeddelelser vedr. kunst- og kulturarrangementer - Skrive tekster til diverse events på forskellige platforme (både tryk og web) - Foretage interviews med kulturpersonligheder - Drift af hjemmeside - Planlægning og produktion af nyhedsbreve - Formidling af vores arrangementer - før, under og efter - Grafiske & fotorelaterede opgaver - Mindre ad-hoc opgaver Lidt om dig: - Du kan godt lide at nørde koncepter og indhold til Instagram, Facebook og LinkedIn - Du har gode skriftlige kommunikationsevner og sans for formidling - Du bruger Adobe programmer som Photoshop & InDesign - eller kan lave noget lige så flot i Canva - Du har en sans og en begejstring for det visuelle (foto, video, grafik) - Du kan tage initiativ og arbejde selvstændigt - Du interesserer dig for kultur og har lyst til at formidle oplevelser fra vækstlagets kunstnere og artister Vi kan tilbyde: - En stilling der skaber værdi for Københavns kulturliv - Konkret arbejdserfaring med kommunikation og markedsføring - Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i unikke rammer - Mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer - Indflydelse på egne arbejdsopgaver - Et omfattende professionelt netværk og en arbejdsdag blandt professionelle fra kulturlivet - Fredagsbar, festudvalg og andre sociale aktiviteter Vi er åbne overfor at tilpasse praktikstillingen til studieordningens krav.

Sådan søger du

Praktikstillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibilitet over for studieorienterende opgaver. Aften- og weekendarbejde kan forekomme. Praktikstillingen er ulønnet med start i januar eller februar 2023 og er fordelt over et semester. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig til tasterne og send fluks en ansøgning sammen med dit CV til job@villakultur.dk med teksten “Kommunikationspraktikant” i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne vores kommunikationsansvarlige Clara Aatoft på clara@villakultur.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

E-mail: job@villakultur.dk