Studentermedhjælper
- Firma
- Copenhagen Business School
- Type
- Studiejob
- Sted
- Københavnsområdet
- Oprettet
- 21. oktober 2022
- Frist
- 18. november 2022
Har du talent for visuel kommunikation? Så er du måske den studentermedhjælper, vi drømmer om på Copenhagen Business School
Sekretariat for Ledelse og Kommunikation (SLK) på CBS søger en dygtig og kreativ studerende, der er god til at kommunikere visuelt – f.eks. ved at producere små videoer eller lave visuelle grafikker.
Du vil komme til at arbejde med visuelt indhold til hjemmeside, nyhedsbrev og sociale medier, ligesom du vil skulle tage del i de ad hoc-opgaver, som lander på afdelingens bord i løbet af en arbejdsdag. Vi tilbyder en inkluderende kultur, som er funderet på samarbejde med fleksibilitet, og hvor du har indflydelse på din hverdag.
Dine opgaver
• Assistere med at lave engagerende og visuelt indhold til hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier
• Redigering og håndtering af billeder
• Opsætning af PowerPoint-præsentationer
• Assistere med at lave grafik og infografik og/eller filme og redigere video
• Hjælpe med andre kommunikationsopgaver.
Om dig
• Du er studerende på en kreativ/visuel uddannelse
• Du er kreativ og har øje for, hvad der fænger på sociale medier
• Du kan arbejde i Photoshop og gerne Adobe After Effects eller Premiere Pro
• Du har erfaring med digitale medier.
Det er vigtigt, at du er serviceminded og samarbejdsorienteret og i øvrigt trives fint med ’mange arbejdsgivere’.
Du vil komme til at arbejde i en afdeling med mange forskellige fagligheder, hvor vi arbejder sammen på kryds og tværs. Primært vil du være knyttet til det redaktionelle team bestående af journalister, men du vil også have tæt kontakt til og sparring med grafikere og grafiske designere.
Hvem er vi?
Sekretariat for Ledelse og Kommunikation (SLK) er et team på omkring 30 medarbejdere, der arbejder med strategi, ledelsesbetjening og kommunikation. Teamets opgaver er at understøtte CBS og ledelsesteamet i det daglige arbejde med koordinering, rådgivning og kommunikation.
Sådan søger du
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Marie Elisabeth Pade Andersen på 4185 2223 eller mpa.slk@cbs.dk.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, eksamenspapirer og CV til mpa.slk@cbs.dk.
Ansøgningsfrist og formalia
Ansøgningsfristen er 18. november 2022. Samtaler forventes afholdt d. 21.- 22. november. Tiltrædelse er 1. december 2022 eller efter aftale.
Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten). Lønnen udgør mellem 129,81 og 136,18 kr./t. og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Stillingen er varig, mens du er studerende. Det er en betingelse for ansættelse, at du er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution.
E-mail: mpa.slk@cbs.dk