Designere, kunstnere, arkitekter & andre kreative søges til opstartende netværks/sparingsgruppe
- Type
- Søge
- Sted
- Københavnsområdet
- Pris
- Gratis
- Oprettet
- 17. oktober 2018
Jeg er opstartet som selvstændig designer og søger derfor en netværks/sparingsgruppe til at mødes op med, sparre, netværke, dele faglige op- og nedture og i det hele taget bare vokse sammen med som selvstændigt drevne kreative.
Kort om mit eget virke: Jeg arbejder med at opfinde og udvikle nye bæredygtige materialer og kan deraf kaldes materiale- og produkt designer. Jeg arbejder fra mit eget værksted på Nørrebro.
Jeg forestiller mig, at man i gruppen kunne rejse udfordringer på forskellige niveauer alt afhængig af hvad vi hver især går og dealer med. Det kunne være temaer som: at holde motivationen igang, overholde sin målsætninger, skabe en stærkere indtægt, alternative indtægtskilder, marketing, sociale medier, kreative udfordringer, at overkomme blokader osv.
Jeg har en tidligere baggrund som proceskonsulent og faciliterings-underviser og kan derfor godt starte gruppen igang, men håbet er at vi på sigt kan være selv-faciliterende. Det kunne også være fedt hvis vi kunne sætte nogle coaching-sessions op med hinanden ud fra simple coaching-teknikker.
Måske du selv har en ide til, hvordan en sådan gruppe kunne støtte dig bedst muligt?
Kontakt
Kontakt mig gerne på email bonnie.hvillum@live.dk og fortæl kort om dit virke og hvad du godt gad at få ud af, at være med i en sådan gruppe. Jeg stiler efter at skabe en gruppe på 4-6 personer.
E-mail: bonnie.hvillum@live.dk