← Lokaler

Kunstner/kunsthåndværker til Galleri

Type
Udleje
Sted
Københavnsområdet
Pris
2100/4200 kr. pr. md.
Oprettet
15. januar 2020
Heltid eller deltids kunstner. Jeg søger en dygtig udøvende kunstner/kunsthåndværker, som kunne tænke sig, at arbejde og blive en del af hverdagen i Galleri Argentum. Du er måske tekstilkunstner, maler, tøjdesigner eller andet. Galleriet, som er fordelt på 3 plan, har eksisteret i 10 måneder, og ligger på Birkedommervej i Københavns Nordvestkvarter, som er i rivende udvikling. I galleriet sælger jeg egne håndlavede sølvsmykker, og jeg har sølvværksted her. Jeg har også forskellige kunstneres værker i kommission, malerier, grafik, keramik, tøj o.m.a. Det er generelt håndlavede og upcyklede ting, samt andre unikaer jeg sælger. Galleriet er ved at slå sig fast i folks bevidsthed, og der kommer en del lokale forbi, og folk fra oplandet. Du vil få mulighed for at etablere dit eget arbejdende værksted i galleriet, og en plads til at udstille dine værker. Du skal kunne påtage dig at passe galleriet en til to dage og måneden, samt deltage i almindelige oprydnings- og rengøringsopgaver i hverdagen. Galleriet har lukket søndag og mandag, men du vil altid kunne komme og arbejde i værkstedet. Jeg har ca. 4 ferniseringer om året, krea-torsdage, den sidste torsdag i måneden, og andre begivenheder. Dine egne ideer til begivenheder, og arrangementer er velkomne. Ved interesse, kig på hjemmesiden www.argentum.dk, kig ind i galleriet eller skriv til ag@argentum.dk. Pris pr. måned incl. lys, vand, varme, almindelig forsikring, alarmsystem og internet er: Deltid: 3 dage om ugen 2100 kr. Du deler plads med en anden kunstner. Fuldtid: 4200 kr. Du har din egen plads. Alt salg af dine egne ting går 100% til dig selv, og du kan bruge galleriets betalingssystem og kortterminal. Der er to måneders depositum og to måneders opsigelse.

Kontakt

Ved interesse, kig på hjemmesiden www.argentum.dk, kig ind i galleriet eller skriv til ag@argentum.dk. Mvh Annegitte Hald Abildskov

E-mail: ag@argentum.dk